af Lucas Zukunft, cand.mag. i religionsvidenskab og historie og medlem af Konservativ Ungdom
Følger du blot en smule med i den offentlige debat, kan du ikke have undgået at støde på udtrykket ”mistrivselskrise”. I samfundet i dag når mistrivslen helt nye og usete højder, både blandt børn og unge, på arbejdspladserne og hos de ældre. Venstrefløjen har allerede, i vanlig stil, præsteret at gøre det til et spørgsmål, der kan løses gennem højere skat og større offentligt forbrug, og udråbt sig selv til dem, der har den eneste rigtige løsning på problemet.
Jeg nægter dog at tro på, at problemet ligger i det offentlige forbrug, og at vi kan beskatte os ud af mistrivsel. Årsagerne til mistrivsel er mange, og kan findes alle steder i samfundet.
Se dig omkring. I 1970’erne kørte farvestrålende biler rundt på gaderne. Nu ser vi dem i sort, grå og mørkeblå. I tidligere tider byggede vi bygningsværker med udgangspunkt i imponerende håndværk. Bygningerne kunne have mange forskellige farver, og der var detaljer at finde alle vegne. Nu bygger vi firkantede eller runde beton- og glasmonstre, der kommer i grå og blå.
Vi ser de samme tendenser i moden, som en gang også var farvestrålende, kreativt og med tydeligt personlige præg. Nu ser vi forskellige nuancer af brun, grå, sort og hvid alle vegne. Vi rykker os også væk fra, at ”dresse up”, altså klæde sig på til anledninger, og kan tage til fødselsdagsfester i en kedelig t-shirt eller på arbejde i sweatpants.
Vores samfund har rent æstetisk rykket sig i en ensformig, nuanceløs og kedelig retning. Fuldstændig i trit med venstrefløjens lighedsprincipper, hvor vi endelig ikke må være alt for forskellige. Jeg klandrer dog ikke venstrefløjen for ene at stå bag den udvikling, men det er et udtryk for deres ideologiske mål.
Socialt er det til gengæld tydeligt, at venstrefløjen har forårsaget en nærmest uoprettelig skade på vores samfund med mistrivsel til følge. Takket været venstrefløjen er det kommet på mode at normalisere mærkelige adfærd. Intet tabu er efterhånden for stort til, at det ikke skal kunne nedbrydes.
Vi ser mænd turnere i mediebilledet rundt med fortællingen om, at de både har en kone, en kæreste og dater ved siden af, under dække af at være såkaldt ”polyamorøs”. I USA er en ny tendens opstået i visse venstreorienterede kredse, hvor pædofile nu skal benævnes ”minor attracted people” (folk, der er tiltrukket af mindreårige), for at undgå stigmatisering. Og selvom eksemplet er fra USA, skal vi huske på, at vi har et medlem af Folketinget i Danmark, der er i et fast forhold med en mindreårig og forsvarer det gang på gang.
Mest skadeligt ser vi nu, at det næste skridt i kampen for kvindefrigørelse er, at kvinder ikke længere skal have børn. På den måde berøver de sig selv og deres partnere det mest meningsfulde og glædesbringende, livet har at byde på. Nyt liv. Det berøver også fremtiden for flere mennesker på planeten, og derigennem nye, mulige fællesskaber.
Jeg frygter en del for, hvad det næste, der skal normaliseres, kan blive. Det er tydeligt, at målet er at gøre op med vores køns- og aldersforståelse, vores kernefamilier og de strukturer, der er i vores sociale relationer, som – hvis du spørger mig – får det hele til at hænge sammen.
Venstrefløjen har også erklæret krig mod maskulinitet, og kalder den typisk ”toksisk”, for at signalere, at det at være en maskulin mand, er noget, der er giftigt og skadeligt. Det kan ikke overraske nogen, at den stigmatisering og nedgørelse af halvdelen af befolkningen afføder mistrivsel, når unge såvel som ældre mænd begynder at tvivle på sig selv, deres væremåde og formålet med deres eksistens. Konstant at fortælle mænd, at de er giftige, at de er voldtægtsforbrydere in spe og at de ikke er gode nok, fører til, at mænd ikke trives.
Forventningspresset fra venstrefløjen er massivt. Du skal hele tiden holde dig orienteret om verdens begivenheder, og du skal stå klar med de rigtige holdninger og de rigtige budskaber. Du skal kunne følge med identitetspolitikkens bevægelser, der sker i overlydsfart, du skal stå på den ’rette’ side af en hver konflikt rundt om i verden, du skal tænke på klimaet i en hver henseende, og være opmærksom på, at verden går under. Du er som dansker født med racismens arvesynd og skal hele tiden være klar på at undskylde for det og gøre det godt igen, du skal give plads til andre hvis du er hvid mand og du skal tage plads, hvis du ikke er. Du er skabt til at fejle i det venstreorienteredes samfund.
Der kan skrives bøger om, hvordan venstrefløjen har nedbrudt alle sunde strukturer, fællesskaber, normer og institutioner i vores samfund. Du kan formentligt selv tænke dig til endnu flere eksempler end dem, jeg har bragt her.
I det moderne, simple, unuancerede og ensformige samfund har venstrefløjen formået at gøre op med sunde tabuer og skabe nye, skadelige tabuer, nedbrudt de sunde fællesskaber, sat turbo på individualiseringen og sat individers behov over fællesskabets og skabt et forventningspres, der er uoverskueligt.
Venstrefløjen har gjort sig til hovedarkitekten bag mistrivselskrisen, og løsningen på mistrivselskrisen er ikke et større offentligt forbrug. Løsningen på mistrivselskrisen er et opgør med venstrefløjens ideologi, indflydelse og idéer.