Af Martin Thorborg, Administrerende direktør for Dinero

Vi lever i en ny verden, hvor alting ændrer sig hurtigere for hver dag, der går. Og det gør noget ret brutalt ved værdien af en universitetsuddannelse. Ikke fordi viden er ligegyldig. Men fordi værktøjerne er blevet så stærke, at en del af det, man før skulle bruge år på at lære, kan man i dag få serveret på få minutter.

Kunstig intelligens kan svare, skitsere, strukturere og opsummere på et niveau, der for få år siden virkede utænkeligt. Det betyder ikke, at alle pludselig er genier. Det betyder, at konkurrencen flytter sig. Det er ikke nok at vide noget. Du skal kunne bruge det. Og du skal kunne gøre det hurtigt.

Da jeg var ung, var opskriften ret enkel. Du tog en uddannelse, fik et job og blev i samme fag det meste af livet. Du byggede din karriere som et hus. Fundamentet først. Så mursten. Og så holdt du dig nogenlunde til planen. Den model gav mening i en verden, hvor information var dyr, og hvor virksomheder ændrede sig langsomt.

I dag føles verden mere som et marked i konstant stormvejr. Du er nødt til at justere undervejs. Og det er dér, vibeshiftet kommer fra. Mange unge har gennemskuet, at lange uddannelser risikerer at være uaktuelle, før man overhovedet er færdig. Når værktøjerne ændrer spillet hvert år, giver det mindre mening at lægge alle sine æg i én kurv og håbe, at den kurv stadig er smart om fem år.

Jeg ser det helt konkret hjemme ved spisebordet. En af mine sønner sagde for nylig: “Jeg gider ikke mere skole. Jeg lærer alligevel ikke noget, jeg kan bruge til noget som helst.” Han vil være iværksætter. Og hvis det er dit mål, er det svært at argumentere for flere år uden kunder, uden ansvar og uden træning i det, der faktisk betyder noget: at levere noget, andre vil betale for.

Iværksætteri er ikke et fag på skemaet. Det er en sport. Du bliver ikke god af at læse om det. Du bliver god af at gøre det. Lidt ligesom karate: Du kan se alle YouTube-videoerne i verden, men du lærer det ikke, før du står på måtten og får tæsk.

Jeg har set det i praksis. En ung mand tog fat i mig og spurgte, om han måtte arbejde gratis for mig i fire måneder. Han gik på universitetet på en innovationslinje og ville bare lære. Efter fire måneder sagde han: “Jeg har lært mere på de her fire måneder end på tre år på universitetet.” Han meldte sig ud. I dag driver han en succesfuld virksomhed med medarbejdere og solid omsætning. Det er ikke et bevis på, at universitetet er spild. Det er et bevis på, at læring uden konsekvens let bliver til snak, mens læring med konsekvens bliver til færdigheder.

Der er også noget andet på spil: tryghed. Danmark er et rigt og stabilt land. Mange unge er vokset op uden at have mærket en finanskrise på kroppen. De har ikke prøvet, at gulvtæppet forsvandt under familien. Det gør dem mere afslappede i forhold til risiko. Når faldet ikke føles livsfarligt, tør man springe.

Og så er der livsstilen. De unge er vokset op med ”on demand”. Da jeg var barn, skulle du sidde foran fjernsynet på et bestemt tidspunkt for at se det, der blev sendt. Når telefonen ringede, skulle du tage den. I dag er det meste asynkront. Vi læser beskeder, når vi har tid. Vi ser serier, når det passer os. Og flere og flere vil have et arbejdsliv, der fungerer på samme måde. Det ser du både i kravene om hjemmearbejde og i drømmen om fleksibilitet.

Det hænger direkte sammen med iværksætterdrømmen. For iværksætteri handler ikke kun om penge. Det handler om kontrol. Over tid, over valg, over retning. Når du kan drive en forretning fra en laptop, rejse, arbejde hvor du vil og lære det meste online, så virker det for mange mere rationelt at komme i gang tidligt og lære undervejs.

Men her kommer den kedelige sandhed, som ikke har ændret sig, uanset hvor meget AI der findes: du kan ikke snyde med købmandsskab. Den der kan sælge, levere og styre sin økonomi, vinder. Punktum. AI kan skrive en tekst, men den kan ikke stå på mål for en utilfreds kunde. AI kan lave et budget, men den kan ikke mærke, hvornår du er ved at løbe tør for likviditet. Og AI kan ikke være en god leder for dine medarbejdere.

Så hvis du er ung og vil droppe den lange uddannelse for at starte virksomhed, så gør det ordentligt. Det koster tonsvis af timer, disciplin, mod og hårdt arbejde. Du skal være klar til at tage nederlag og tørre tæsk. Og husk: der er ingen genveje. Ingen. Uanset hvor mange tosser i Dubai, der fra deres leasede grønne Lamborghini, prøver at fortælle dig noget andet.

Skolen har stadig sin plads. Nogle fag kræver dyb teori. Men det må ikke være default for alle. De flest bør bygge kompetencer, der kan bruges i virkeligheden, og som kan opdateres løbende. For i den nye verden er den vigtigste uddannelse ikke den, du tager én gang. Det er den, du tager igen og igen, mens du bygger dit liv.

Det er vibeshiftet, som jeg ser det: Vi går fra “læs dig til en fremtid” til “byg dig en fremtid”. Og i bund og grund er det ikke nyt.

Det er en tilbagevenden til det, Danmark altid er blevet stærkt af: mennesker, der kan noget, gør noget og tager ansvar.