Af Christian Kirk, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti
Der er noget bemærkelsesværdigt velkendt over ulandsbistand i dag. Ikke fordi ønsket om at hjælpe er nyt eller problematisk, men fordi begrundelserne og mekanismerne bag til tider minder om en langt ældre praksis: afladsbreve.
Afladsbreve var oprindeligt noget man opnåede gennem fromme handlinger såsom pilgrimsrejser, bønner osv. Gennem disse handlinger skulle man opnå tilgivelse for sine synder i livet her på jorden og opnå en plads i himmelen til det evige liv. Denne praksis ændrede sig i løbet af middelalderen, til man kunne give kirken penge mod et afladsbrev.
Tro fylder i dag langt mindre end det gjorde i middelalderen, men handlinger udover vores basale behov fylder stadig. At give eller gøre noget for dem der har brug for det, giver os en god følelse i krop og sind. Vi har alle sammen travlt, det nemmeste er derfor at give nogen penge væk og lune sig på det.
Men netop her opstår parallellen til afladsbrevene. Hvad får skattebetalerne når staten støtter diverse NGO’er, projekter i ulande osv. Får vi en bedre verden? Er det en from handling der vil give os syndsforladelse og det evige liv?
Revision af den amerikanske ulandsbistand viste, at kun 13% af bistanden endte hvor den var tiltænkt. Bliver midlerne udnyttet bedre eller værre i Danmark? Det får vi næppe svar på, især med det nuværende folketing.
Men en ting er sikkert, diverse NGO’er der modtager penge til at formidle skattebetalernes ulandsbistand, udbetaler løn til sig selv, før de donerer dem til ulande. De får også betalt rejser, middage osv. hen til de steder og projekter ulandsbistanden går til, før formålet får en krone.
Er ulandsbistanden ikke bare et tvunget afladsbrev? I middelalderen kunne befolkningen i det mindste vælge om de ville købe sig til syndsforladelse. I dag er det påtvunget samtlige skattebetalere i Danmark.
Eksistensberettigelsen af ulandsbistanden er for længst forsvundet. Lande der nægter at modtage deres kriminelle statsborgere, modtager fortsat ulandsbistand. Kina der udfordrer vestens dominans på verdensscenen, modtager dansk ulandsbistand.
Hvornår kommer erkendelsen? Ulandsbistanden er en indspist elitær udnyttelse af skatteborgerne, der tilmed decideret modarbejder Danmarks interesser.

