Interview med Malte Larsen, formand for Europaudvalget for Dansk Folkeparti
Af Romeo Troelsgaard, debatredaktør på Modstrømmen

Jeg har ryddet hele mit skrivebord, så der kun står de sædvanlige nipsting og en lille papirblok med en kuglepen. Har skænket mig et glas med isvand på denne dag, som er gået hen og blevet den varmeste dag i nationens historie.

Får skrevet Malte Larsen, DF i toppen af den blanke side, mens den varme sommervind, som knap nok virker afkølende, blæser ind gennem det åbne vindue.

Jeg ringer op til Malte Larsen, som lige er kommet hjem fra Strasbourg. Han er en af de fem danskere, som har en plads i Europarådet, og han skulle derfor ned og behandle forslag i den parlamentariske forsamling, heriblandt et forslag om migranter skulle have flere penge i velfærdsydelser. Og det er i den forbindelse, jeg vil tale med Malte. For hans tale fik i den grad hans venstreorienterede kollegaer til at reagere. (Se talen her)

Malte Larsen har kun været folketingsmedlem i et par måneder og har endnu ikke holdt en tale i Folketingssalen. Så talen i Europarådet var altså hans første tale i et parlament.

»Jeg var da lidt nervøs, da det jo var første gang, blev også slået lidt omkuld da dem fra venstrefløjen begyndte at råbe ad mig midtvejs. Så det var lidt en særlig første gang på talerstolen for mit vedkommende.« siger Larsen grinende.

De har ikke just respekt for førstegangs talere i EU systemet, siger jeg, hvortil Larsen replikerer:

»Men jeg fik mit budskab igennem, så det var det vigtigste.«

Havde forberedt en anden tale

»Jeg havde egentligt skrevet en anden tale, jeg havde planlagt at holde, men dagen inden så jeg, at en 17 årig dreng fra Frankrig ved navn Louis, var blevet dræbt af en gruppe muslimske indvandrere. Da jeg læste om hvordan, de overfaldet ham på den mest brutale måde, dræbte ham, mens de stod og filmede og morede sig over det, mens de råbte: ‘Du kommer aldrig til at tale med politiet mere!’ mens han blev kvalt i sit eget blod. Der vidste jeg, at min tale skulle have en lidt anden klang.«

Larsen forsætter:

»Der har været så mange lignede sager på det seneste, så jeg følte bare, at jeg måtte sige noget om det. Jeg valgte så at holde min tale, hvor jeg havde taget billeder med af ham Louis fra Frankrig, sagen fra Belfast hvor en mand ved navn Steven Ogilvie blev overfaldet og forsøgt skåret halsen over af en sudanesisk asylansøger, og så viste jeg også et billede af Henry Nowak fra Storbritannien. Jeg fik ligesom redegjort for, at disse konkrete sager er de brutale konsekvenser af masseindvandringen til Europa. At folk simpelthen bliver myrdet på åben gade, at kvinder bliver voldtaget og misbrugt af de her grooming gangs, at vi bliver i mindretal i vores egne lande osv.«

Det virker til, at din tale og generelt stemningen i lokalet var fyldt med store følelser, hvordan ser du på det hele?

»Jeg var og er selv meget emotionelt berørt over disse sager, jeg synes, at det er fuldkommen hjerteskærende at høre og læse om de ting, der sker rundt i Europa. Også fordi den ene sag skete for få dage siden, den 17 årige dreng fra Frankrig som blev brutalt tæsket ihjel af indvandrerdrenge, og det er også derfor, at jeg synes, at det er så grotesk, at når man italesætter de her tragiske sager, så bliver jeg afbrudt med råb fra venstrefløjen, som har importeret og forsætter med at importere flere voldsmænd fra den tredje verden. Og derfor synes jeg også, at det var så absurd, at de begyndte at råbe og afbryde en tale, som vedrører noget så forfærdeligt som drabet på en 17 årig dreng.

Altså de her sager har virkelig gået mig på, nu læste jeg også beretningen fra Louis’ mor, som fortalte om hele situationen, hvilket var fuldstændig hjerteskærende læsning. Og det er vigtigt at vi forstår, at det her faktisk foregår i Europa ikke på den anden side af kloden, og at det er selvforskyldt, fordi visse politikere selv har inviteret problemerne ind, og at de så ikke vil gøre noget ved det, synes jeg, er helt på månen.

Jeg bliver meget emotionelt påvirket af de her sager, og jeg synes også, at det er meget motiverende at forsætte kampen for en strammere udlændingepolitik, så vi fremover kan sørge for, at de uhyrligheder ikke kan finde sted.«

Kan du fortælle mere om, da venstrefløjen begyndte at råbe af dig?

»Ja altså, jeg var knap halvvejs i min tale, hvor mange af mine kollegaer fra venstrefløjen – og også mange centrister – gik helt amok! De råbte og skreg, mange af dem råbte dissideret “Shut him off!” altså at de ønskede min mikrofon skulle slukkes. Og der blev faktisk råbt så højt undervejs, at jeg var i tvivl om, om de rent faktisk havde slukket min mikrofon, fordi jeg ikke kunne høre mig selv, men jeg forsatte bare med at tale. Men det slog mig også lidt ud af fatning, og jeg tabte tråden en lille smule.

Det føltes lidt som det, vi ser i det britiske House Of Commons, hvor de råber ad hinanden, mens der tales.«

Hvad tror du deres motiv var for at ville slukke din mikrofon?

»Det gjorde de ikke gældende, og man kan altid motivforske, men det var tydeligvis et klart forsøg på at censurere mig og få stoppet alt snak om det meget seriøse – og meget relevante – emne jeg kom med.«

Jeg så det som et form for vendepunkt, da du kiggede mod dem, som råbte af dig, hvor du sagde »The boys who’ve been killed cannot hear your shouting!« Kan du fortælle om de sekunder, hvor salen bryder ud i råb, og du svarer tilbage?

»Jeg tænkte bare, at I kan råbe alt det, I vil, men det får ikke den her unge uskyldige dreng tilbage i live, og det samme gør sig gældende, med de her andre drenge som er blevet myrdet, fordi dem som råbte af mig, fik bragt dem til Europa. Altså de kommer aldrig til at høre deres råb, lige meget hvor højt de råber.

Og de blev bare ved og ved med at råbe, så jeg tænkte ligesom, at jeg måtte adressere det, at de råbte af mig, og det var ligesom den indskydelse, jeg fik spontant. Efter jeg sagde det, så dæmpede de sig også, så stoppede de fleste med at råbe, og stemningen ændrede sig fuldstændig i salen.«

Det kan man jo godt forstå, for det er lidt svært at komme tilbage fra det…

»Ja, det er lidt svært at blive ved med at råbe, efter jeg fik sagt det.« Forsætter Larsen med et lille smil i stemmen, der vidner om, at han fik lukket munden på den råbende venstrefløj.

Videoen af talen som Malte Larsen lagde op på sin Instagram, er også gået viralt i udlandet, hvor han påpeger, at videoen har fået over en halv million visninger, og det faktisk er britere, som udgør den største procentdel af seerne.

Hvilket ifølge Larsen er et vidnesbyrd om, at budskabet vækker tydelig genklang ude i Europa, og at der er mange mennesker, som har oplevet, at islam har smadret deres lande. Samt at trods venstrefløjens forsøg på censur, kom budskabet frem og blev modtaget så godt.

Larsen siger:

»Jeg har fået utrolig meget overvældende positiv respons og lange beskeder fra folk, som er glade for, at jeg italesætter de her sager. Hvilket har været meget bekræftende at opleve, den respons vidner også om, at europæerne har fået nok og er glade for at blive hørt.«

Hjemme i Danmark langt fra Strasbourg er du blevet formand for Europaudvalget i Folketinget, hvordan kom det til at ske?

»Ja, Dansk Folkeparti havde sat kryds ved Europaudvalget, som et af de udvalg vi ville prioritere, da udvalget jo navnligt skal kontrollere regeringens EU politik, hvilket jo er ufatteligt vigtigt, også når regeringen blandt andre består af Radikale og Moderaterne, der på alle måder ser spørgsmålet om EU, helt anerledes end vi gør i Dansk Folkeparti. Og jeg synes, at det er en stor ære at varetage den meget vigtige post.«

Hvis du selv skulle give en overskrift på dit formandsskab for Europaudvalget, hvad skulle det så være?

»Jeg vil være vagthunden, som skal holde regeringen i ørerne og sikre, at regeringen ikke sløser med Danmarks demokratiske selvbestemmelse og ikke gør holdninger gældende i EU systemet, som der ikke er opbakning til i den danske folketing.«

Du er formand for en EU kritisk tænketank og nu også Europaudvalget og beskæftiger dig meget med spørgsmål om EU og konventioner, så hvad ser du som det største problem med EU som helhed?

»Det er helt klart, ideen om at man kan samle meget forskellige nationalstater i én overstatslig politisk union, når befolkningerne i de forskellige medlemslande grundlæggende ønsker at indrette tingene forskelligt. I Europa har vi vidt forskellige politiske traditioner, værdier og kulturer og der nytter det ikke en “one-size fits all” fordi der er forskellige ønsker om hvordan, lovgivningen skal indrettes. Og det er naturligvis et kæmpe problem, at EU i en vid udstrækning bestemmer over vores udlændingepolitik gennem menneskerettighedsdomstolen og EUs bestemmelse over EU landenes grænsekontrol.

Og så også at steder som Europarådets grundlæggende struktur er venstreorienteret, og borgerlige stemmer bliver censureret, hvilket i den grad stod klart under min tale forleden. Men som sagt så fik jeg mit budskab ud, og det vækker tydelig genklang i Danmark og på det europæiske kontinent.«