af Thomas Christensen, Landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom

Forestil dig, at du knokler dig gennem folkeskolen, gymnasiet og en videregående uddannelse. Du arbejder i weekenderne for at få SU’en til at række, betaler skat og prøver at få økonomien til at hænge sammen i en allerede presset studietid. Du investerer i din fremtid. Du tror på Danmark.

Men mens du kæmper for at komme i gang med livet, bruger staten dine penge på alt andet end dig – og på alt andet end dine landsmænd.

Du betaler ikke kun for veje, skoler og velfærd. Du betaler for en udlændingepolitik, der har fejlet. For integrationsprojekter, der igen og igen har vist sig at være nytteløse. For tolke til mennesker, som har boet her i ti år uden at lære dansk. For indsatsplaner i ghettoområder, hvor politiet og brandvæsenet mødes med stenkast.

Kort sagt: Du betaler for, at Danmark langsomt bliver udskiftet.

Det lyder voldsomt – men det er virkeligheden. I hele ni sogne er danskerne allerede i mindretal. I disse bydele vokser børn op uden dansk som sprog, norm eller identitet. Samtidig oplever man, at radikale, islamiske kræfter hyldes på gaden til Palæstinademonstrationer, mens danske værdier trænges tilbage.

I flere kommuner er fødselstallene blandt ikke-vestlige indvandrere højere end blandt danskerne. Fremskrivninger viser, at danskerne risikerer at miste flertallet i deres eget land i løbet af dette århundrede. Faktisk allerede i 2096. Hvis ikke jeg selv når at opleve det, kommer mine børn og børnebørn til at leve med konsekvenserne af at være en minoritet i eget land. En minoritet underlagt islamiske værdier. Og det værste er, at vi danskere tvangsindlægges til at betale for vores egen udskiftning.

Det handler om retfærdighed. Om proportioner. Om et samfund, der burde sætte sine egne borgere først, men i stedet gør dem til syndebuk i en integrationskamp, som staten ikke har magtet at tage seriøst.

Hvis vi vil have et Danmark, der stadig er dansk om 30 år, skal vi handle nu. Vi skal stoppe for asyl. Stoppe for masseindvandringen fra Mellemøsten. Stoppe for de enorme integrationsudgifter, som ikke skaber resultater, men som er en enorm økonomisk byrde for alle danskere. Og så skal vi kræve, at de få, der kommer hertil, tilpasser sig vores værdier – ikke omvendt.

Danmarks jord, danske værdier og danske normer. Det er ikke for meget at kræve. Vores generation skylder ingen udefrakommende en ny identitet. Men vi skylder os selv at værne om den identitet, vi allerede har. Om den identitet, der er vores.

Imidlertid nægter jeg at betale for min egen udskiftning. Spørgsmålet er: Gør du?