af Julie Tei, Kulturredaktør på Modstrømmen
På gulvet breder en blodpøl sig. Stykket centrerer sit drama omkring denne. ”Om en time og 45 minutter vil Nastasja Filipovna ligge død lige her, midt på scenen.” udbryder titelfiguren, og publikum ved nu, at et mord skal opklares. Scenen er sat.
Med instruktør Sigrid Johannesen og scenograf Peter Schultz ved roret, kaster Aarhus Teater sig over en af Fjodor M. Dostojevskijs mest komplekse romaner, Idioten.
Dostojevskijs Idioten er en fortælling, der sitrer af eksistentiel nerve og filosofisk kompleksitet. Det er en fortælling, der kredser om den rene sjæl i en korrumperet verden, hvor sandheden hele tiden forskubbes af subjektive perceptioner, magtkampe og menneskelig forfængelighed. Aarhus Teaters nyopsætning forsøger at koge denne kaotiske virkelighed ned til en mere overskuelig, dramatisk fortælling.
Titelrollen i Idioten, Fyrst Mysjkin, spilles af Emil Prenter. Han er netop hjemvendt til Skt. Petersborg efter et behandlingsophold i Schweiz for hans epilepsi. Gennem stykket forværres hans sindstilstand gennem et relativistisk mareridt – en virkelighed publikum selv må navigere i. For hvad er sandt, når alle lyver?
Dostojevskij og den postfaktuelle verden
Dostojevskij skrev Idioten i en tid med voldsomme ideologiske spændinger i Rusland. Han var en forfatter, der med sin baggrund i eksil, gæld og religiøs søgen formåede at skildre menneskets splittelse mellem åndelig renhed og verdslige fristelser. Han så Ruslands skæbne som et eksistentielt paradoks – en kamp mellem den europæiske intellekt og den slavofile spiritualitet.
I dag har Dostojevskijs tematikker stadig en skræmmende aktualitet. Vi lever i en tid, hvor sandheden er under angreb fra både statslig propaganda og vestlig relativisme. Den enkeltes fortolkning af sandheden dominerer i rampelyset, og danner den virkelighed vi lever i. Fake news-debatterne raser, og Idioten bliver i denne opsætning en refleksion over, hvordan virkeligheden formes af vores perception af den.
Gennem forestillingens simplificerede greb – hvor hver karakter er bundet af sin egen virkelighedsopfattelse – lykkedes det at tydeliggøre Dostojevskijs fortælling om, hvordan sandheden fragmenteres i mødet med menneskelige ambitioner, lidenskaber og illusioner. Den minimalistiske scenografi, bestående af en blodpøl og rulleborde, står i skarp kontrast til den komplekse fortælling og skaber et hulrum på scenen. Ved sceneskift ruller scenemedarbejdere rundt på de få kulisser, hvilket skaber et forstyrrende element til stykket og svækker det visuelle udtryk.
Fra eksistentiel dybde til dramaturgisk hastværk
Aarhus Teaters opsætning forfalder dog tidvis til en forhastet fortælleform, hvor den eksistentielle og filosofiske dybde drukner i et kaotisk handlingsforløb. Dostojevskij skrev Idioten med en næsten religiøs insisteren på at undersøge det menneskelige sind, men her drukner denne psykologiske dybde delvist i det narrative tempo.
Stykket benytter en fortælleform, der kan være svær at følge, hvis man ikke har læst Dostojevskijs roman på forhånd. Hvorfor dør Natasja? Hvem er den skyldige? Sandheden bliver aldrig en absolut størrelse, men flyder mellem karakterernes motiver og skæbner. I en moderne kontekst minder det os om, hvordan vi dagligt konstruerer vores egen virkelighed – formet af algoritmer, politiske narrativer og selektiv hukommelse.
Idioten forbliver den godtroende, skrøbelige mand, der kastes rundt mellem den relative sandhed og karakterernes selviske handlinger. Måske findes den endegyldige sandhed slet ikke? Det er i hvert fald et spørgsmål, der tynger publikum.
Livets illusioner
Vi ser os selv i Dostojevskijs karakterer – fanget mellem det borgerlige livs illusioner, fristelsernes tyranni og en sandhed, vi aldrig helt tør konfrontere. I sidste ende er Idioten en opsang til det moderne menneske: hvornår stopper vi op og mærker efter, hvem vi egentlig er?
Aarhus Teaters Idioten formår at vække Dostojevskijs gamle fortælling til live i en verden, hvor sandheden aldrig har været mere flydende. På trods af en, til tider, rodet dramaturgi og en vis mangel på filosofisk fordybelse, er forestillingen en foruroligende, aktuel refleksion over vores tids fragmenterede virkelighed.
Jeg giver Idioten fire ud af seks pile.
➡️ ➡️ ➡️ ➡️ ⬜ ⬜