af Romeo Troelsgaard, Debatredaktør på Modstrømmen
Alt for længe har udlændingedebatten kun handlet om integrationsprogrammer, grænsekontrol, ghettodannelse og masseindvandring. Men nu er der sket, hvad man kan kalde for et medicinsk gennembrud, en frugt af den teknologiske og medicinske udvikling. Og det er remigration.
Vi ser dette nye lægemiddel i hele Europa, vinden blæser i remigrationens sejl og de nationalkonservative bevægelser bevæger sig hastigt frem. For nu er der gået tilpas mange år, hvor europæerne har set deres land og folk blive ændret af den massive indvandring fra muslimske lande.
Men det er ikke liv og glade dage det hele. For nærmest samtlige partier i Danmark har på sin vis afvist at indsprøjte Fædrelandet med remigration. Radikale Venstre har sagt, at remigration udgør en eksistentiel trussel mod det liberale demokrati, og har praktisk talt ført en hel valgkamp i mod en stram udlændingepolitik med en masse angreb mod Dansk Folkeparti ved blandt andet at kalde mange kandidater for racister.
Landsformanden for “Konservativ” Ungdom Jacob Feldborg har udtalt følgende i et Facebook opslag:
“Lad mig først slå fast: ‘Remigration’ er ikke et ord, jeg ønsker at bruge. Det er tåbeligt (…) remigration er baseret på hjemsendelse baseret på etnicitet. Herunder også at en etnicitet i sig selv kan udgøre et grundlag for hjemsendelse. Derfor er det ikke meningsfuldt eller givtigt at anvende dette ord, hvis man virkelig ønsker sig en stram udlændingepolitik. For selvfølgelig skal hjemsendelse være baseret på saglige krav, ikke etnicitet.”
Og der viser de pæne og rene borgerlige også deres sande farver, at de i virkeligheden bruger samme retorik om politiske forslag, som de ikke er enige i, præcis ligesom De Radikale gør det. I stedet for at være uenige i det korrekte i remigration, altså hvem der skal hjemsendes, så siger man, at det alene er baggrund for etnicitet eller hudfarve, at man skal hjemsendes som henholdsvis Jakob Feldborg og Martin Lidegaard har sagt.
Og måske ikke overraskende så har Sikandar Sidiqque endda kaldt remigration for etnisk udrensning.
Ja venstrefløjen og de slappe borgerlige partier står tilbage som gamle familie fædre fra en lille jysk provins der i 40 år har levet af sorte slots, røde prince og konens mad der altid bliver lavet med mindst en halvliter fløde, en mand som aldrig vil gå til lægen fordi “det går jo over lige om lidt” som han så ofte siger. Lige indtil han sidder ved morgenbordet og får hjertestop.
Og det er Danmarks virkelighed, hvis de indvandrings-liberale ikke tager sig sammen, går til lægen og tager medicinen, remigration. Som remigrationens fader i en dansk udgave Morten Messerschmidt sagde: “der er ikke et alternativ til remigration”.
Venstrefløjen og de stuerene borgerlige vil hellere se blindt til og opretholde deres humanistiske og bløde opfattelse blandt befolkningen, end de vil gøre det nødvendige for at få vendt den udvikling vi har set siden 1983 med øget islamisering, udvidelse af parallelsamfund, flere samfundsundergravende moskéer, flere voldtægter og generelt en stor stigning i nærmest samtlige kriminalitetsstatistikker.
I 1983 stemte samtlige partier – udover Fremskridtspartiet – for netop udlændingeloven af 1983, de partier bør ikke have andre følelser end fortrydelse, og de har nu muligheden for at rette op på deres katastrofale handlinger. Men ak, det passer ikke ind deres bløde dagsordener.
De remigrationskritiske partier opfinder usandheder omkring remigration, at det skulle være borderline nazistisk i sin måde at opdele folk i racer, og at det skulle være en del af den facistiske højreekstreme bevægelse, som raser ude i Europa, og baserer sig på at hjemsende folk, hvis de har en tand mørkere hudfarve end komikeren Nikolaj Stokholm.
Alt det er selvfølgelig noget vås og direkte usandt, alt sammen i kampen for ikke at ændre kurs i deres landsskadelige politik der har rødder i den liberale lov fra ’83.
Men det sjove – eller nærmere tragikomiske er – at danskerne faktisk støtter at få hjemsendt flere udlændinge, og de ønsker generelt en strammere udlændingepolitik. Endda vil knap hver tredje dansker direkte forbyde islam. Danskerne har altså fået nok – ligesom mange andre europæiske folkeslag.
Og nu har vi opfundet medicinen, vi har det middel, som for alvor kan redde vores land, folk og kontinent. Og venstrefløjen og den stuerene højrefløj står rundt om hospitalssengen og er i færd med at rive respiratoren ud og lade Fædrelandet dø med sin forankrede kultur, sine historisk forbundet normer, kristelige værdier og det danske folks ukrænkelige odelsret.
Vi er nu endelig gået fra evindelig snak om indvandringspolitik til reel udvandringspolitik. Men de stuerene politikere i det her land vil fortsætte den islamiske udvikling i Danmark og dermed udøve en form for aktiv dødshjælp på Fædrelandet – bare fordi de ikke kan lide den nyopfunden medicin.
Det er nu de borgerlige partier skal gøre det, der skal til for at indsprøjte den livsreddende medicin og pakke deres fine facade væk. Dansk Folkeparti er der allerede, Liberal Alliance nærmer sig. Det nødvendige skal gøres – og de har endda opbakning fra den danske befolkning. Vi har intet at være bange for. Kom med indsprøjtningen, jo før jo bedre.