Ode til Bukdahl

Af Emil Salzer, Digter og fast klummeskribent på Modstrømmen

I en verden hvor stalinister
er de talentfulde artister
stirrede Bukken sig blind
på Røde Mors nylonvind

Og Bukkens pen tordnede
til han blev cand.phil
og Bukkens pen lynede
til han fandt sin stil

Og med uendelig substans
og med uendelig relevans
skrev han sin trone
og det gav ham en kone

Men så blev han anmeldt:
Bukdahl blev kaldt Kukdahl
en cand.mag sagde Sukdahl
thi, han svor en grusom hævn

Nu brugte han ord som kniv
håbefulde værker mistede liv
ja, som kulturelitens vogter
tog han på litterære togter

Digterdrømme blev slagtet
og resten forpagtet
for dem med rette mening
slap for Bukkens stening

Alle de socialt sociale
scorede statens legater
men de verbalt geniale
fik nul stakater

Ord blev smidt i kasser,
kasser, kasser, kasser
der passer
de strålende parnasser

Bukken slagtede løs
som en hævngerrig tøs
med uendelig substans
og med evig relevans

Han konsoliderede sin trone
og det gav ham en kone
men ordene der smæder
blev kejserens klæder

For når smag er dommer
knækker kunstens bue
Bukdahl skrev flommer
på alt for tung en drue

Og da slagteturen
kom til Emil Salzer
gned koryfæer og farisæere sig i hænderne –
jamen altså!

Men Salzer
er den eneste digter
der ikke svigter sine pligter
han afslørede hykleriet
åh, højt lød ramaskriget

Bukken blev skræmt
af Salzers jawline
derfor nægtede han
at møde i Deadline

Forklaringen lød
at han skulle i Tivoli
var ”anderswo engagiert”
for i Hakkebakkeskoven
blev han ikke intimidiert

Pludselig så folk igennem
Gyldendals sjælsforladte ord
ja, nu kunne man øjne
de tomme metaforer

Ak, alle de hvedekorn
som Bukken ville hædre
kunne selv ChatGPT
skrive tusind gange bedre

Tiderne drev fra rød til hvid
trods de stadig
forærer hinanden legater
og navne på plakater

Dog efter debattens revision
måtte Bukdahl på pension
på et juvelsolende podium
kunne han nyde sit otium

Ordet må for altid
finde den næste
tillige han da atter
kunne sutte Røde Mors patter

Om man kan lide eller ej
vil dansk poesi på liv
næppe ad den korteste vej
glemme Bukkens kniv

“Ode til Bukdahl” er et tilbagesvar på litteraturkritikeren Lars Bukdahls angreb på Emil Salzer og Frederik Lind Køppen i Weekendavisen (red.)

Del artiklen