Af Marcus Dib, influencer og fast klummeskribent på Modstrømmen

Et nyt borgerforslag vil gøre nedfrysning af æg gratis for kvinder over 30 år. Formålet er at mindske den biologiske ulighed mellem mænd og kvinder. Mænd kan teknisk set blive fædre meget sent i livet, mens kvinders fertilitet falder markant med alderen og til sidst ophører.

Med gratis ægnedfrysning skal kvinder have endnu mere tid til at finde den rigtige. Også hvis det først sker, når de er 40.

Men skal vi virkelig have gratis ægnedfrysning til kvinder over 30? Skal vi have endnu flere kvinder, der først bliver gravide, efter at de er fyldt 30? Hvad er det i virkeligheden, vi prøver at opnå?

Vi ser allerede, hvordan kvinder i Vesten forsøger at leve, som om det biologiske ur kan ignoreres. De bruger deres mest fertile år på lange uddannelser, karriereræs, tilfældig sex, rejser og fester. Pludselig rammer de 30’erne, og så er tiden knap, hvis de skal finde en ordentlig mand og få hus og børn.

Problemet er, at biologien ikke interesserer sig for vores moderne livsplan. Kroppen er ligeglad med karrieremål og “selvrealisering”. Fertiliteten venter ikke på, at alle de andre brikker i livet er faldet perfekt på plads.

Men når man kritiserer den moderne fortælling om kvinder, karriere og familie, kommer den samme stråmand igen og igen:

“Nå, så kvinder skal altså ikke uddanne sig? De skal bare gå hjemme og være slaver for deres mænd og børn?”

Det er en falsk modsætning. Som om der kun findes to slags kvinder: direktøren, der arbejder 70 timer om ugen og kommer hjem til sine katte, eller husmoderen, der slaver i hjemmet for sin mand og børn.

Det virkelige spørgsmål handler om rækkefølge.

Når moderne kvinder taler om drømmen om at “få det hele”, overser de en grundlæggende virkelighed: Ingen kan få det hele på samme tid.

For én ting er sand: Man kan ikke være den sejeste og mest hårdtarbejdende karrierekvinde og samtidig være den mest omsorgsfulde, nærværende og fantastiske mor og kone. De to ting kræver tid.

Og man kan kun bruge den samme time én gang.

Et døgn har 24 timer, uanset hvor meget vi taler om “ligestilling”, normer og “selvrealisering”. Tid brugt på jobbet er timer væk fra andre ting. Det er ikke noget, “patriarkatet” har fundet på. Det er biologien, og det er virkeligheden.

Derfor synes jeg, det er på tide, at vi tør stille et helt andet spørgsmål: Er det bedst at få børn, når man er 25 eller 40?

Bør vi tilskynde kvinder til at ignorere biologien og indrette samfundet, så det ansporer dem til at få børn, når de er 40? Eller burde vi begynde at opmuntre dem til at få dem, når de er 25?

Hvordan fik vi den idé, at en kvinde absolut skal prioritere sin karriere, før hun får børn? Hvorfor ikke vende rækkefølgen om?

Få børn, mens kroppen har de bedste forudsætninger for det. Din fertilitet, din fysik og din evne til at være vågen hele natten er intakte. Når børnene bliver større og kræver mindre, kan du bygge din karriere uden at skulle gå på kompromis med drømmen om at have en familie.

En kvinde i 40’erne eller 50’erne, der allerede har fået børnene, har samtidig noget, den nyuddannede 25-årige ikke har: livserfaring.

Hun har prøvet at tage ansvar for andre mennesker. Hun har håndteret konflikter, søvnløse nætter, økonomi, logistik og et familieliv, hvor verden ikke altid indretter sig efter hendes kalender. Det er erfaringer, der også kan have værdi på en arbejdsplads.

Samtidig slipper hun for den panik, mange kvinder oplever i 30’erne, hvor karriere, dating og fertilitet pludselig skal gå op i en ofte uløselig enhed. Hun behøver ikke sidde som 36-årig og spekulere på, om hver eneste mand, hun lige har fundet på Tinder, skal være far til hendes børn – helst inden for de næste tre måneder.

Hun har allerede fået børnene, og de er næsten voksne nu. Hun kan koncentrere sig om næste fase af sit liv.

Det er derfor mærkeligt, at den moderne løsning på kvinders biologiske ur skal være endnu mere udskydelse og unaturlige og teknologiske foranstaltninger.

Først skaber vi en kultur, hvor kvinder opfordres til at bruge 20’erne på næsten alt andet end børn og familie. Derefter opdager vi, at kvinders fertilitet falder. Og så skal skatteyderne betale for at fryse deres æg ned, så konsekvenserne af den unaturlige livsmodel, de blev indoktrineret til at vælge, kan forlænges endnu nogle år.

Vi forsøger med andre ord ikke længere at indrette livet efter biologien. Vi forsøger at manipulere biologien til at underordne sig den moderne livsstil.

Men biologien forhandler ikke.

Måske burde samfundet bruge færre kræfter på at gøre det lettere at udskyde børn og langt flere kræfter på at gøre det attraktivt at få dem tidligere. Når det er naturligt.

Vi burde skabe en kultur, hvor en 25-årig kvinde, der prioriterer mand, børn og familie, ikke bliver set ned på og betragtet som en kvinde, der har sat hele sit liv på pause.

Hun er i fuld gang med sit liv. Uddannelse, arbejde og karriere forsvinder ikke, fordi man fylder 35, 40 eller 45. Men fertiliteten gør.

Det er den forskel, hele diskussionen burde begynde med. Kvinder kan få familie. De kan få uddannelse. De kan få karrieren og selvstændigheden. De kan få det hele. Men bare ikke på én gang.

Og jo hurtigere vi holder op med at bilde unge kvinder det modsatte ind, desto sundere valg kan de træffe om deres eget liv.