Af Emil Salzer, Digter

I kødbyen
sippede Jonas de sidste stråler
af diskolys i håret
før han fik kulturkniv
boret ind i hjertet.

Mangfoldigt være hans efterliv.

Marcus stod på stationen
og før han fik set sig om
var han omringet.
Der var ingen vej ud.
Hans tudende tolvårige lillesøster
måtte se på
mens han fik kultur.

Ida satte sig ind i en ”taxi”
som ikke kørte hende hjem.
Han kørte hende ud af by
under motorvejsbroen
hvor flokken ventede
hvor de på skift
gav hende kultur.

På Bakken
lærte August et nyt begreb;
Kuffar, kuffar!
Og så fik han et spark i ryggen
og da han forsøgte
at rejse sig
fik han ekstra kultur.

I frikvarteret
begik Valdemar den fejl
at han troede
han for en dags skyld
kunne undslippe kulturen.
Men som Haidar sagde;
Danske drenge får tæsk
når vi keder os
danske drenge får tæsk
når vi keder os

Nu er han finkultur.

Hannah blev trukket i solarium
hvor de berigede hende
med ild fra lighter
og tvang hende
til at være kulturel.

Evigt hænger Maren og Louisa
i den synkende aftensol
efter de smagte macheterne
på film til verdens skue:
Kulturkanon.

Og nu hvor jeg betaler
så meget i skat
kan jeg kun glæde mig
til mere kultur.

Jeg tulrede langs Nørrebroparken
med ro i sinde
og forår i sjæl.
16° Celsius var ikke nok
til at få dynejakkerne af dem.
De gav mig blikket.
Og så var der kultur.