af Jaleh Tavakoli, forfatter og talskvinde for Frit Iran

Vi har fjender iblandt os i Danmark. Imamer, islamister og voldelige muslimer legitimerer både direkte og indirekte massakren mod jøderne i Israel den 7. oktober. Ydermere taler de også om Hamas i form af modstand og frihedskamp – i stedet for terrorisme. Jøder verden over har aldrig været så frygtsomme som de er i dag, ovenpå den største pogrom imod jøder siden Holocaust, også i Danmark. Og er vi ikke i krig med Islam, når Synagogen, i hjertet af København, skal have militærbeskyttelse som konsekvens af islamisk terror?

Mohammad Khani, der er iransk imam-uddannet, fra den iranske moske på Vibevej i København, blev for nyligt frifundet i retten i en sag om billigelse af terrorisme. Han havde ellers insisteret på retten til modstandskamp ovenpå 7. oktober. Den 10. oktober havde han ordret sagt: ”Jeg går ikke ind for krig, men vi skal stå fast på vores ret til at gøre modstand.” Kun tre dage efter 7. oktober.

Hvem er vi? Vores ret? Der er ingen tvivl om, at Khani, ligesom mange andre muslimer, taler om den islamiske ret til modstand imod Israel. Hvorfor ellers bruge ord som ’vi’ og ’vores’ om palæstinensernes ret til noget som helst? Under retssagen tog Khani afstand fra 7. oktober og sagde, at han med retten til modstand udelukkende talte om palæstinensernes ret – og altså ikke Hamas’ ret. Det er udenomssnak, vi ikke skal finde os i.

Det var åbenbart ikke at legitimere Hamas, at Khani i samme radioprogram om 7. oktober også sagde: ”Hvis man skal give nogen skylden, så er det 100 procent på besættelsesmagtens regning.” Altså skylden for dræbte civile. De to udtalelser om 7. oktober burde ikke efterlade nogen tvivl om, hvad det er Khani legitimerer og forsvarer. Han legitimerer terrorisme. Og hvis det ikke er nok, så udtaler han også i samme program om de dræbte civile: “det er selvfølgelig ærgerligt, at der er civile, der går bort”. At de går bort? Khani taler her om de over 300 unge mennesker, der koldblodigt blev slagtet af Hamas.

De unge havde været i “den her uheldige situation” havde han udtalt på radioen. De var for tæt på Gaza, måtte man forstå. Han forklarede i retten, at de unge festivalgæster var i en slags risikozone, fordi de festede for tæt på Gaza, hvilket altså var Israels skyld.

Khani hører ikke til i Danmark. Han burde dømmes og udvises for sine mange problematiske udtalelser og for sin tilknytning til jihadister.  Et eksempel herpå er hans Facebook-venskab med terroristen, der angreb Salman Rushdie i New York. I et andet eksempel tilbage fra krigen i Syrien priser Khani en mor, der har opdraget sin søn til hellig krig til at blive sendt ud for at blive islamisk martyr. Hun fødte ham, så han kunne blive martyr, og det hylder Khani på Facebook.

I Danmark bliver vi nødt til at forholde os til, at typer som Khani allerede er her. En totalitær religion har fået magt i vores land, og typer som Khani repræsenterer denne religion, der bliver ved med at skade og i værste fald dræbe os. Derfor bliver vi også nødt til at lære denne religion bedre at kende.

Islam er på alles læber i Vesten, i den ene eller anden kontekst, men alt for mange, også muslimer, ved for lidt, eller er for hurtige til at afvise religionens mange problemer med demokrati, fred og ligestilling. Det skyldes, at der er så meget dobbeltsnak om islam, blandt andet grundet løgnagtige islamister, og det er vi nødt til at være meget mere skeptiske overfor, når vi hører eller læser om religionen.

Men man skal huske en vigtig ting om islam, og det er at der heldigvis ikke er et 1:1 forhold imellem religionen islam og alle muslimer. Det er vigtigt at forstå, at der også findes en minoritet af stemmer, trossamfund og imamer, der er repræsentanter for en slags reform-islam eller som er mere moderne muslimer. Muslimer, der ikke forholder sig bogstaveligt til islam. De, mener jeg, er vores allierede. Det er dem, der fraskriver sig den bogstavtro islamiske teologi, der desværre også er mainstream.

Dem, der omvendt slår på tromme for den bogstavtro islamiske teologi, er dem vi skal have bekæmpet, og også have smidt ud. Denne gruppe er politisk, krigerisk, ideologisk, sharialovsfortalende og alt muligt andet problematisk.

Sig derfor fra overfor islamisterne. Og sig fra overfor Islam. Det er ikke racisme. Det er et forsvar for vores livsstil, frihed og rettigheder.