af Stefan Sløk-Madsen, Ph.d. i økonomi og ekstern lektor på CBS
Der er mange gode grunde til at støtte ytringsfrihed. Etiske; såsom at alle mennesker har lige værdighed og ejendom i deres krop. Protestantiske; Gud ønsker, at alle har mulighed for at diskutere og forstå hans ord. Kulturelle: I Danmark var ytringsfrihed den første debat, i det der skabte det liberale demokrati, vores nation er i dag. Men der er også materielle grunde, og de er nok vigtigst for de fleste: Det er trods alt svært at tænke frie tanker, hvis man er sulten. Forskning viser også direkte, at det særligt er fattige mennesker der nyder godt af ytringsfrihed, hvis deres forhold skal forbedres. Det er der flere grunde til. Jeg vil særligt fremhæve tre af dem; fred, tillid og innovation. Jeg vil også i forlængelse heraf nævne en moderne kommerciel ytringsfrihedskamp, inden jeg opsummerer den essentielle rolle ytringsfrihed spiller for menneskets materielle muligheder i verden.
Fred er godt for produktivitet. Vi tør satse mere og arbejde hårdere for fremtiden, hvis vi er rimelig sikre på, at ingen brænder vores mark ned eller stjæler hele vores indsats, og vi kan gå trygt på gaden. Men at ytringsfrihed er fredsskabende, kan virke fornuftsstridigt. Hvorfor skulle et samfund der tillader, at folk siger grimme ting til og om hinanden blive fredeligt. Forklaringen er tosidet. Dels mener folk, hvad de mener, og så er det bedre de siger det højt, end at de bliver frustrerede og til sidst måske ekstremistiske. Det ser vi i lande, der ikke har ville tage en ærlig udlændingedebat i tide. Men den store forklaring er, at ytringsfrihed i sig selv er et stop for magtudøvelse. Det er det, det betyder. Ytringsfrihed er at fastholde, at du ikke har ret til at stoppe andre i at mene noget, og de ikke har ret til at stoppe dig. Alternativet ville skabe konflikt, for så ville folk hele tiden søge at få monopol på holdninger og retten til at afskaffe andres. Det så vi gennem fortidens religiøse stridigheder i Europa, ligesom vi ser tendenser til det i moderne cancelkultur.
Derfor skaber effektivitet og en høj grad af ytringsfrihed også tillid, fordi vi over tid får tillid til, at vi i sikkerhed kan udtrykke os – også når vi mener noget upopulært. Det skaber tillid til staten og til medborgere, og tillid er godt for forretning, fordi det sænker omkostninger ved at handle med hinanden. Tænk på vejboden; der behøver ikke være en vagt, der skal have løn ved boden, hvis vi har tillid til hinanden. Hvis man rent kulturelt skal vælge et land at starte en virksomhed i, så er det også mere oplagt at starte virksomhed i et land, der ikke straffer alternative tilgange og holdninger. Den slags lande vil også have en mere alsidig talentmasse.
Ytringsfrihed betyder også personligt ejerskab over ideer. Jeg ved, at hvis jeg får en god ide, er det som udgangspunkt min ide – ikke herremandens. Jeg er fri til at udbrede den, realisere den og måske blive rig på den. Omvendt ved andre også hvis ide det er, hvis det viser sig, at der ikke var mange penge i at sælge manbun-toupeer eller proteinbarer lavet af bænkebidere. Så er det kun opfinderen og dem der troede på ideen, der taber – ikke os andre.
Man skal ikke tage frihedsrettigheder for givet, og heller ikke ytringsfrihed. Der er jo mange angreb på den i disse år. F.eks. er kampen for kontanter og retten til frie og ikke-sporbare handelsmuligheder en moderne ytringsfrihedskamp. Dét at bruge penge frit, er også ytringsfrihed. At begrænse produkter – eller overvåge hvem der køber dem – er derfor i udgangspunktet også en begrænsning af ytringsfriheden. Hvis jeg giver penge til et politisk parti, ytrer jeg eksempelvis min støtte til deres eksistens. Det kan jo være at visse partier eller produkter nok ikke vil klare sig så godt, hvis man kun kan støtte dem med offentlige, sporbare midler. Nu tænker de fleste sikkert på terrororganisationer, skatteunddragelse eller narkohandel, men det kan jo også være noget så uskyldigt, som at man gerne vil have lov at spare kontanter op og købe en gave til en elsket.
Ytringsfrihed gør lande rige, og rigdom gør livet bedre. Folk, der ikke indrømmer det, er typisk ret rige i forvejen. Så rigdom – særligt den vi har i Danmark – kommer fra ytringsfrihed, som brød kommer fra korn, og tilgivelse fra Gud. Det er et nøgleelement i det gode og rige samfund.
For hvis man skal skabe blivende velstand for mange, kræver det nemlig økonomisk frihed, som fremmer innovation. Økonomisk frihed kommer fra personlig frihed, frie markeder, fri konkurrenceret og beskyttelse af personlig ejendom.Ytringsfrihed er en komponent i alt dette, og ifølge forskning med til både at fastholde og udbygge disse andre frihedsrettigheder.
Politisk frihed og iværksætteri er som far og mor for velstand. Lande som Danmark, der tror på ytringsfrihed har mangedoblet deres velstand på få generationer, uden at det krævede særlige naturressourcer eller krig med andre. Det er naturligvis ikke umuligt at få et rigt land uden frihed. Lande kan jo blive rige med held, vold og råstoffer, men den slags tilfældigheder stiger ofte lande til hovedet og så tager de dumme valg.
Vedvarende rigdom vokser fra legebarn til produktiv voksen, hvis den forankres bredt i gode borgerlige rettigheder, og her er ytringsfrihed alfa-omega. For friheden bor i idéer og lyser i sproget, som Anne Vad så smukt digtede i sangen Frihedens Lysdøgn.