af Brian Mørk, komiker

Jeg har lavet stand-up i nu 23 år. I 15-16 af de år lavede jeg jokes om højrefløjen. Det var altid højrefløjen jeg kritiserede når jeg sagde noget om politik. Altid dem der var min punchline. Og det var fint. Der var aldrig nogen sure miner eller brok fra højrefløjen. I samme sekund jeg lagde mærke til at der skete en uhyggelig udvikling ovre på venstrefløjen og tillod mig at kritisere den, brød helvede løs og venstrefløjen gjorde deres yderste for at destruere mig gennem løgne, ’cancelling’ og karaktermord. Og i 2021 faldt de woke, feministiske venstrefløjstyper over det ultimative våben, som kunne lukke ned for Brian Mørk én gang for alle: Et tweet.

Naser Khader havde lavet seksuelle overgreb på en række kvinder. En modbydelig svinestreg, naturligvis. Men det rystede mig, at der var nogle af de kvinder, der ikke havde sagt nej til ham. De havde ladet ham gøre det mod dem uden at stoppe ham. Uden at prøve. De enten frøs i situationen eller vidste ikke hvordan de skulle afvise ham. Jeg er far til to unge døtre og tanken om at de kunne ende i en situation, hvor de ikke vidste hvordan de skulle afvise en mand, gjorde mig vred og ked af det. Så jeg gik på X (dengang Twitter) og skrev: ”Khader affæren viser os at unge piger ikke altid siger nej når de møder creeps. De sidder bare og tager imod og lader idioten tro at det er ok at være klam. Kan vi træne vores døtre til at være klare i spyttet? Der er rovdyr derude og det hjælper faktisk ikke at spille død.”

Det jeg mente, var, at vi skulle prøve at hjælpe unge kvinder mod typer som Khader. Give dem nogle værktøjer tidligt i livet, så de bedre kunne sige nej til de klamme mænd, de kunne støde på senere. Men det den ydre venstrefløj valgte at læse, var, at jeg mente, at Naser Khader skulle have en slags voldtægtsmedalje, og at kvinder selv er ude om sexovergreb, fordi de har bryster på en provokerende måde. De mente, jeg lagde ansvaret over på offeret, og det var lige meget hvor mange gange jeg forsikrede dem om, at ansvaret altid lå hos overgrebsmanden, så var hvad jeg egentlig mente irrelevant. Hvad mine ord kunne drejes til, var det eneste der betød noget.

Shitstormen var den største, Danmark har set. På tredjedagen havde der været mere end 380.000 interaktioner på det tweet. Flere end der bor i Aarhus kommune. På 3 dage. Det blev ved i tre år. Og det er ikke overstået endnu.

Venstrefløjen var vredere på mig, end de var på Naser Khader, og han havde sexkrænket mindst fem kvinder. Det betyder, at jeg kunne have sexkrænket fem kvinder og fået mindre brok, end jeg gjorde. Det var overhovedet ikke noget jeg havde lyst til at gøre, men det havde faktisk været nemmere, hvilket er uhyggeligt.

I løbet af få dage var der skabt et narrativ om, at Brian Mørk var victimblamer, kvindehader, racist, homofob, transfob, fascist og at mine børn skulle tages fra mig. Der blev lavet hærværk mod min ejendom og trusler rullede ind. Den røg, der blev hvirvlet op, overbeviste hundredvis af mennesker – primært kvinder – om at der naturligvis måtte være et bål. Der måtte være noget om snakken. Brian Mørk var et dumt svin som skulle stoppes. Og det virkede.

Jeg blev fyret fra standup jobs, hvor arrangørerne var enige med mig og undskyldte meget, men de turde ikke gennemføre showet fordi de var bange for feministisk hævn. Jeg blev fyret fra TV2 efter 7 år, fordi de frygtede feministisk hævn. Under shitstormen støttede mine komikerkollegaer, skuespillere, journalister og politikere mig i det skjulte. De turde ikke støtte mig offentligt fordi de var bange for feministisk hævn. I dag er min indkomst stadig reduceret med over 70%. Jeg kan ikke betale regninger eller fodre mine børn. Det er feministisk hævn. Hævn fordi jeg ikke rettede ind. Fordi jeg ikke fulgte parolen og gjorde hvad der blev sagt.

Al modstand og kritik skal bekæmpes og slås ned. Hårdt. Men at sætte spørgsmålstegn ved, eller tænke anderledes end venstrefløjen, skal ikke længere bare udskammes og straffes personligt og økonomisk, nu skal det forbydes ved lov.

For et par måneder siden, lige før påske, blev en 28-årig mand idømt en betinget fængselsstraf for at have en hjemmeside med b.la. racistiske vittigheder. Der var ovenikøbet skrevet en lille advarsel på hjemmesiden, så man kunne undgå dem hvis man ikke brød sig om den slags. Han blev alligevel meldt til polititiet for racisme. Han blev sigtet og dommen kunne være fængsel. Jeg tænkte, det var en ligegyldig nyhed, for selvfølgelig ville han ikke blive dømt for vittigheder i Danmark. I Rusland, Kina eller Iran måske, men ikke i frihedselskende og tolerante Danmark. Danmark der har religionsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed. Ingen bliver dømt for vittigheder i Danmark.

Få uger senere opdager jeg, at han har fået betinget fængsel. For vittigheder. I Danmark. Det blev nu bydende nødvendigt at lave et comedy-show, hvor man bevidst brød loven med endnu mere racistiske jokes og endnu hårdere vittigheder end dem han blev dømt for. Et show hvor man brød alle grænser og hånede alt det, man nu ikke længere måtte gøre grin med. Både for at vise, at det ikke behøver være racisme at grine af racistiske jokes, men også for at gøre det klart, at en regering ikke må blande sig i, hvad folk morer sig over.

Politikere må ikke diktere folks humor. Det er alt for tæt på Orwells tankepoliti til at jeg kunne holde det ud. Eftersom den woke venstrefløj allerede har ruineret mig og ødelagt min karriere, så kan de sgu også få lov til at smide mig i fængsel. Det farlige show ’Langt Over Grænsen’ løber af stablen i september landet rundt. Hvis jeg ikke sidder inde, vel at mærke.