Af Mitchel Oliver, Chefredaktør på Modstrømmen
Der udspiller sig i øjeblikket en meget interessant fortælling ude i kommunerne på Vestegnen. De traditionelle S-højborge er nemlig ved at falde fuldstændig sammen. Og det skyldes primært et parti. Nemlig Dansk Folkeparti.
Lad os starte med at tage et kig på tallene fra kommunerne på Vestegnen: I Brøndby går Socialdemokratiet svimlende -13,9% tilbage, mens Dansk Folkeparti buldrer frem med +9,2%. I Hvidovre går Socialdemokratiet hele -10,3% tilbage, mens Dansk Folkeparti frem med 3,9% I Høje Taastrup går Socialdemokratiet -9%, mens Dansk Folkeparti går +5% frem.
Den nøjagtigt samme fortælling gør sig gældende i de resterende kommuner på Vestegnen.
Og hvorfor forholder det sig så sådan?
Min egen analyse er, at kommunalvalgets resultater på Vestegnen i højere grad end mange andre områder afspejler sig i landspolitikken. Det tror jeg skyldes, at særligt arbejdervælgerne på Vestegnen er ved at være godt og grundigt træt af Mette Frederiksen dobbeltspil.
Inde på Folketingets talerstol foregiver hun at have styr på udlændingepolitikken. Men ude i kommunerne på Vestegnen, hvor det står rigtig slemt til med den islamiske indvandring, eksponeres borgerne for en anden virkelighed. Nemlig at Mette Frederiksen ikke kan styre den islamiske masseindvandring på Vestegnen.
Arbejdervælgerne føler sig med rette forsømt.
Det samme dobbeltspil gør sig gældende på fødevarepriserne. Inde på Folketingets talerstol foregiver Mette Frederiksen, at hun har gang i politiske tiltag, herunder den ikke-permanente fjernelse af elafgiften, der skal give borgerne flere penge i hænderne. Men ude i kommunerne på Vestegnen, hvor mange arbejdervælgere virkelig kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, eksponeres borgerne igen for en anden virkelighed. Nemlig at Mette Frederiksen ikke er i stand til at sænke priserne på deres fødevarer.
Arbejdervælgerne føler sig endnu en gang med rette forsømt.
Og her kommer Dansk Folkeparti så ind i billedet. Hos Dansk Folkeparti får vælgerne nemlig den vare, Socialdemokratiet i øjeblikket ikke evner at efterligne, når det kommer til danskernes og måske særligt Vestegnen-vælgernes interesser.
På udlændingepolitikken Dansk Folkeparti hjemsende kriminelle udenlandske statsborgere, flygtninge for hvem der er fred i deres hjemlande og udenlandske statsborgere, der ikke forsørger sig selv.
På fødevarepolitikken vil Dansk Folkeparti halvere fødevaremomsen, fjerne alle punktafgifter og fjerne alle klimaafgifter.
Og hvorfor nævner jeg specifikt disse to landspolitiske dagsordener i forbindelse med kommunalvalget?
Det gør jeg fordi, de danske arbejdervælger er særligt udsatte for den lempelige udlændingepolitik, der resulterer i parallelsamfund og kriminalitet navnlig i arbejderbyer som dem, vi har på Vestegnen. Og det gør jeg fordi danske arbejdervælger ligeledes er særligt udsatte for den prispolitik, regeringen fører, hvor det stadig bliver dyrere at gå i supermarkedet. En politik, der ikke rør storbyeliten, men som har kolossale konsekvenser for danske arbejder.
Med andre ord er danske arbejdervælgere måske så desperate efter at udlændinge- og priskrisen løses nu, at de til kommunalvalget i højere grad stemmer efter landspolitiske dagsordener.
Og lige nu er det Dansk Folkeparti, der tilbyder politik, de danske arbejdervælgere kan se sig selv i. Politik, der vil gøre livet bedre for rigtig mange af borgerne på Vestegnen. Og særligt interessant: Politik, der vidner om, at mange af Socialdemokratiets gamle vælgere, anser Dansk Folkeparti som deres nye arbejderparti.