Af Marie Sinding, Social- og Sundhedsordfører for Konservativ Ungdom og fast klummeskribent på Modstrømmen

Det burde få alle alarmklokkerne til at ringe hos enhver forælder med bare en smule dømmekraft, når børn helt ned til 14-årsalderen får hjertebanken, kvalme og angstanfald efter at have taget koffeinpiller før træning. Giftlinjen oplever flere henvendelser fra børn og unge, der har indtaget koffeinholdige tabletter og såkaldte pre-workout-produkter. De kontakter Giftlinjen med uro i kroppen, kvalme og kraftig hjertebanken efter at have indtaget mængder af koffein, som ingen børn burde komme i nærheden af. Det er let at affeje det som endnu en tåbelig ungdomstrend, men det ville være en alvorlig fejltagelse.

Generation Alpha – børn født fra 2010 og frem – vokser op med et helt andet forhold til deres krop og udseende end tidligere generationer. På sociale medier flyder det med videoer, der fortæller dem, hvordan de kan optimere deres fysik, ansigt og maskulinitet. Især “looksmaxxing” har vundet indpas på drengeværelset. Her handler det om systematisk at forbedre sit udseende og komme så tæt som muligt på et ideal om den perfekte mandekrop og det perfekte ansigt.

Det kan blandt andet føre til den bizarre “bonesmashing”-trend. Det lyder som noget fra en dårlig gyserfilm, men for mange unge er det blevet blodig alvor. Idéen er, at man gentagne gange slår eller presser mod ansigtets knogler (med knoerne eller ligefrem en hammer) for at opnå mere markerede kindben, en skarpere kæbelinje eller en mere maskulin ansigtsform.

En stor del af forklaringen på, at praksisser, der tidligere hørte hjemme i internettets mørkeste afkroge, nu er blevet hverdag blandt helt almindelige teenagedrenge, findes netop på sociale medier. Her fremstilles ekstreme idealer som almindelige råd, og algoritmerne sørger for, at de unge bliver fodret af mere af det samme. Men det er ikke kun drengene, der rammes af en usund fiksering på udseendet. På pigeværelserne ser vi præcis den samme mekanisme, hvor avancerede hudplejerutiner, anti-age-produkter og urealistiske skønhedsidealer bliver en naturlig del af barndommen.

Situationen bliver ikke bedre af, at børn debuterer tidligere og tidligere på sociale medier. I dag har halvdelen af de 10-årige en profil og hvis man allerede som barn lærer, at ens ansigt eller krop er et projekt, der hele tiden skal forbedres, er det ikke overraskende, at følelsen af ikke at være god nok sætter sig tidligt og bidrager til den øgede mistrivsel.

Den stigende efterspørgsel på kosttilskud, pre-workout, hudpleje og andre produkter er ikke opstået af sig selv. Udviklingen er drevet af en industri, der har fået øje på en ny målgruppe. Før solgte man utilstrækkelighed til voksne. Nu sælger man den til børn. Først skabes usikkerheden, og derefter sælges løsningen. Jo tidligere man kan få fat i dem, desto bedre. Det er kynisk, og desværre utroligt effektivt.

Men uanset hvor meget vi kan kritisere influencere, algoritmer og virksomheder, slipper forældrene ikke uden om deres ansvar. Den moderne forældreopdragelse har accepteret sociale medier som en naturlig del af barndommen og ekstreme trends som noget, der “bare følger med”. Det gør de ikke. Børn har brug for voksne, der tør sætte grænser også når det udløser himmelvendte øjne og smækkede døre.

Der skal være forskel på barndom og voksenliv, og den grænse er vi i gang med at udviske. Det er ikke nok at trække på skuldrene ad koffeinpiller, pre-workout og den næste vanvittige trend fra sociale medier. Forældre må træde i karakter og turde sige nej. For hvis ikke forældrene sætter retningen, gør influencere, algoritmer og virksomheder det med glæde i stedet – og de har ingen interesse i at passe på vores børn.