Af Emil Salzer, Digter og fast klummeskribent på Modstrømmen

Den blodsprængte gade
åbner sine sår
og betændelsen
fra en skrumpende menneskehed
fosser ud

Vi mæsker dekadencens lagkage
og hyler mod månen
flydende i et sprog
der kender ansvarets syntaks
på jern og værn

Bid fra stål i tid
forsøger at tilfredsstille sulten;
bliver vi nogensinde ét
igen?

Vi er stadig ét eller andet

Muterende i natten
feberdrøm i feberdrøm
månen i polaroid
ommaler næppe nostalgi

Skakten mellem bygningerne
bøvser en lugt
af jobcenterets krydderier
imens satellitter falder
som stjerneskud uden ønsker

Kvindenat
fordi mænd sjæler i pornosirup
frem for et evangelisk aluminium

Kvindenat
sort som barnebrudene
i Muhammads rektalkanal

Kvindenat
brændende på eros’
uendelige fylde;
krones med en stråle
af det uskabte lys