Iman Kurdi lukker øjnene for tusindvis af brutale kvindedrab og systematisk undertrykkelse

Af Emil Salzer, Digter og fast klummeskribent på Modstrømmen

Iman Kurdi er kommet med en replik på mit skriv i Berlingske, hvor hun igen forsøger at benægte vold og tvang forbundet med hijabben. På gebrokkent ChatGPT’sk peger hun relativiserende på tal for overgreb mod danske kvinder – forsøger med en stråmand at reducere kampen mod hijabben til Danmark – og inviterer så til at »starte med virkeligheden«

Jeg takker, bider på stråmanden og byder hende op til at kaste et blik på virkelighedens proportioner.

Da Iman refererer til forskellige udsagn i min klumme, må jeg med rimelighed antage, at hun også har læst, at den i starten skildrer, at kvinder i Mellemøsten nedslagtes i kampen for frihed fra hijabben.
Hvordan kan man få sig selv til at ignorere vor tids blodigste slag for kvinderettigheder?

Og ja, formentlig har de afrikanske kristne kvinder fra blandt andet Nigeria, Sudan, Mali og Somalien, der forfølges, fordrives, dræbes, slavegøres, voldtages, tvangsgiftes og tvangskonverteres af islamiske styrker, nok heller ikke lyst til at underlægge sig hijabben. Ve de kvinder, der i Arabien skulle være så frække, at de finder på at få blik for kvinderettigheder. Deres skæbner er grusomme.

Afghanistans 21 millioner kvinder, som er påtvunget burka og ikke selv må færdes i offentligheden, tør knapt drømme om det, som Iman Kurdi kalder »sit frie valg«

Jeg spurgte engang en kvindelig afghansk flygtning om, hvordan man mentalt overlever den undertrykkelse? Hun svarede, at det første, du skal gøre, er at dræbe dine drømme. Alligevel forsøger Iman at fremstille danske kvinders lidelser som større end alt dette. Men vil man i så fald se, hvem Danmarks mest udsatte kvinder er, bør man for eksempel tage et kig på det topsikrede krisecenter RED Safehouse, hvis beboere er på flugt fra æresrelaterede konflikter – af dem har 85% rødder i MENAPT-landene.

Den muslimske sanger og debattør Isam B har udfordret præmissen om, at beboerne på RED skulle være islamisk forfulgte »Hvis nu de har fået tæsk af en hvid dansk mand«, som han siger. Men det blev efterprøvet – og i nul ud af 950 sager var nogen blevet banket af en etnisk dansk mand. Til gengæld viser statistikkerne, at mænd fra MENAPT-landene har en væsentligt højere voldstilbøjelighed end danske mænd. Ifølge Danmarks Statistik er efterkommere fra Syrien hele 7,5 gange mere kriminelle end danske mænd, når det gælder grov vold. Somaliske indvandrermænd er 6,9 gange så voldelige, libanesiske efterkommere 5,5 gange, irakiske efterkommere 3,9 og så videre.

Kort sagt, hos folk fra lande, hvor islam dominerer, dominerer volden.

Og ikke engang i Danmark kan kvinder af muslimske hjem vide sig sikre, hvis de skulle få lyst til at smide hijabben. En rapport fra VIVE viser, at især piger og unge kvinder, som i forældrenes øjne er blevet »for danske« sendes til lande som Somalia, Irak og Pakistan på genopdragelsesrejse. På genopdragelsesrejse kan de unge kvinder opleve alt fra at blive omskåret og tvangsgifte til at blive solgt til voldtægt.

Alligevel mener Iman Kurdi, at der er frihed i at underkaste sig »Guds regler«.

I løbet af historien har mennesket opfundet mange guder med mange regler. Og Gud ved, at det langt fra er dem alle, som er lige fredelige for menneskeheden.

Lad os tage et kig på denne Allahs doktriner:

Ofte kalder muslimer islam for fredens religion. For eksempel udtaler Adam Ismail, at han finder det dybt ironisk, at hans elev i islamstudier begik massemord i Bondi Beach, når Koranen i et vers siger, at det at tage et liv er det samme som at dræbe hele menneskeheden.

Men fordi der er enkelte belejlige vers, som førnævnte (Koran 5:32), der med en lettere spundet fortolkning kan kaldes fredsopfordrende, opvejer det næppe effekten af de adskillelige, der opfordrer til vold. Og selv 5:32 er knap så fredelig, som nogen muslimer gerne vil have det til at lyde:

For du må ikke dræbe – medmindre det »sker som hævn, lige for lige eller for at have skabt fordærv i landet« (Ellen Wulffs oversættelse). Ja, så kan det pludseligt blive legitimt, hvis man skulle synes, at nogen skaber fordærv.

Ifølge islam er koranvers Allahs åbenbarede ord og er derfor hellige og autoritative for muslimer. Og mange af dem er ret eksplicitte omkring, hvad der skal ske med mennesker, som ikke anses rene i tro:

2:191 – Dræb dem, hvor I møder dem, og fordriv dem derfra, hvor de har fordrevet jer! Fristelse til frafald er værre end drab!
2:193 – Kæmp mod dem, indtil der ikke er mere fristelse til frafald, og indtil religionen er Allahs!
4:91 – Hvis de ikke trækker sig tilbage fra jer eller tilbyder jer fred, så grib dem og dræb dem, hvor end I finder dem.
8:12 – Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!
9:5 – Dræb dem, pågrib dem, belejr dem, læg på lur efter dem i ethvert baghold – medmindre de lader sig konvertere.
9:29 – Bekæmp dem, indtil de er kuet og villige til at betale islamisk skat (jizya).
9:73 + 66:9 – Profet! Bekæmp de vantro og hyklerne! Vær skånselsløs mod dem! Deres herberg bliver Helvede. Hvilket ondt endeligt!
9:123 – I, der tror! Bekæmp dem af de vantro, der er i nærheden af jer! Lad dem finde jer skånselsløse!
47:4 – Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I har slået dem ned, stram da lænkerne…
47:8 – Men de, der er vantro, død over dem!
47:35 – Svæk ikke, bed ikke om fred, når I har overtaget, Allah er med jer!
Må Allah ødelægge dem 63:4, 9:30.

Listen kunne blive ved. Tager man hadithernes doktriner med, så har du en endeløs pool af skrift, som kan bruges til retfærdiggørelse af vold.

Hvad så med kvinderne og tildækning?

»Kvinden er Awrah (noget, der skal tildækkes eller skjules), så når hun går ud, søger Shaitan (Satan) at friste hende« (Hadith; Tirmidhi 1173). I 33:59 siger Allah til Muhammad, at han skal fortælle de troende kvinder, at de skal gå tildækket, så de ikke bliver forulempet. Endvidere skal kvinderne »holde deres blik sænket«. Det slås fast, at kvinden kun har halvt en mands værdi, og i 4:34 begrundes det, at Allah har givet mænd fortrin, hvorefter det påbydes, at ulydige kvinder skal slås. Muhammad forklarer i Sahih 304, at grunden til en mands vidne svarer til to kvinders, skyldes hendes manglende forstand. Og grundet sin menstruation mangler hun religiøs renhed. Som han siger, kan selv en fornuftig mand ledes i fordærv af nogle af disse kvinder.

Og hvad siger Muhammad så om homoseksuelles rettigheder?

»Den I finder, der gør som Lots folk (homoseksualitet), dræb den, der gør det, og den det gøres med«

Det, Iman Kurdi associerer med frihed, er dybt forankret i et fornedret menneskesyn, hvor de rene er lydige over for islams doktriner, og de urene er dem, som tror på andet end islam eller bare gerne vil have lov til at være frie mennesker.

Hvordan har dette menneskesyn fra 600-tallet formået at sprede sig frem til nu?

På gentagelse, på gentagelse, på gentagelse fra generation til generation. Koranversene er skrevet så hypnotiske, at endda kritiske hjerner kan risikere at blive lullet ind. Derfor er det vers, som fra den islamiske ekspansion og frem til nu har været ordene bag et utal af menneskers død og undertrykkelse. Vers som den dag i dag selv i København bliver sunget og runget igennem store højtalere ud over Rådhuspladsen og op til Nørreport.

Mon danskerne ville reagere så passivt, når versene højlydt reciteres i offentligheden, hvis de forstod arabisk og derved kunne høre, at der blev kaldt på deres død og evige plads i Helvede, samt at kvinder kun har halvt en mands værd og skal slås ved ulydighed?

Nu må vi se at tjekke ind i 2026, hvor verdens kvinder og mænd må stå lige i værd.

Til denne virkelighed inviterer jeg Iman Kurdi og alle, der stadig kalder Koranen sand.

Del artiklen