Af Maximilian Valentin Ravn, stud.theol.
Venstrefløjen promoverer ikke alene en stor stat, for at de fattige kan overleve, men nok nærmere, for at de selv kan overleve. Dette sker, ved at kapre statsfinansierede insitutioner og deres midler, såsom kommuner, DR, TV2, NGO’er, folkeskolen, pædagog- og lærerseminarier, gymnasierne og universiteterne, der producerer de senere ledelsesgange og magtpositioner, med høje lønninger og status. På denne måde reproducerer de deres ideologi gennem hidtil troværdige institutioner, som flere halvnaive danskere stadig tror, respræsenterer relativt objektive synspunkter, ej woke ideologi.
Men også fordi en stat er en tvungen inddrivelse af det frie markeds midler, der derfor vil stå til rådighed for dem, der formår at vinde kulturkampen og sætte den moralske dagsorden i alle disse statsfinansierede institutioner, der næsten ikke er underlagt demokratisk evaluering af deres materiale, propaganda og indoktrinering af den danske befolkning.
De har derfor enormt frie tøjler til at bestemme, hvor og hvordan de danske tvangsindrevne statsmidler skal bruges. Og fordi DR og alle de medieorganisationer og uddannelsessteder, venstrefløjen har kapret, næsten ingen intern modvægt har til at nuancere deres idéer, antager disse woke ekkokamre, at deres ideologi ikke alene er den rigtige, men normale.
Fx sagde min tidligere sambo, der arbejdede på DR, at det, at DR havde en hel rubrik til ”den yderste højrefløj” under EU-valget, men ingen tilsvarende for ”den yderste venstrefløj”, som heller aldrig omtales som sådan af DR, ikke var udtryk for bias, fordi ”alle jo ved, at højrefløjen er den største trussel mod demokratiet”. En noget indspist udmelding.
Midlerne bruges derfor uden skrupler på deres mest radikale mærkesager, uden at de hjælpeløse danskere, der har fået tvangsoverført deres lønninger til deres ideologiske modstandere, så de kan udbrede deres antivestlige ideologi, kan sige meget til: klima, ligestilling, diversitetscrap, LGBT+, normstormernes undervisning, racisme/sexisme-”projekter” osv. Plus indoktrinering som HuliGennem, der spreder woke syn på Trump, feminisme og Islam til 3-13-årige børn for 64 millioner. Ja, de går efter børnene – det står nu klart. Ikke mindst i lyset af normstormerne og LGBT+ i folkeskolen.
Det betyder, at venstrefløjen skaber sig selv en nær uendeligt stor finansieringspulje og komplet omgår det frie markeds forbrugerbaserede stemmeurner om, hvad der er vigtigt at bruge de fælles midler på og hvilke problemer, der bør løses.
Den store stats problem
For desto større stat, desto lettere vil ideologier, der ikke kan konkurrere på det frie marked, kunne vinde kulturkampen og evindeligt statsmagten ved at kapre institutioner, der er finansierede af skatter og har monopol på informationsdeling. Samt ændre lovgivningen, så der kanaliseres endnu flere penge og magt til disse. Vi kunne nævne feministiske NGO’er, Kvinfo, samtykkeloven og udvidet racismeparagraf, der vokser i finansering og lovændringer, des bedre DR, NGO’er, universiteter og læreranstalter, der synes belejrede, formår at lægge pres, kontrollere diskurser og uddanne nye ledere.
I det woke-feministiske tilfælde, bruger de, som alle nu ved, udskamning og eksklusion til at skabe moralsk pres på alle de vantro, ulydige borgere, der ikke underlægger sig de ”korrekte” idéer. Og vinder på denne måde magt over dem, der ikke tør stå op imod presset – fx antimanden Heunicke – der sponsorerer hele statsprojekter om ”manosfæren”, selvom flere undersøgelser klart viser, at det primært er venstrefløjen og kvinder, der er blevet radikaliserede de seneste 20 år.
På denne måde konkurrerer venstrefløjen alene gennem statens monopol på vold, der tvinger risikovillige på det private marked til at indbetale skatter, så de selv kan overleve i risikoløse institutioner, der meget lidt accountability har overfor borgerne, fordi ingen varetager andres penge med samme ansvarlighed som egne – og markedet aldrig kan straffe dem.
(At højrefløjen overhovedet formår at konkurrere under disse utroligt ulige konkurrencevilkår, er faktisk imponerende).
Den parasitære vinderstrategi
Venstrefløjen har fra denne vinkel været langt smartere end højrefløjen de senere årtier: ikke alene indså de, at kampen kunne vindes uden at være de mest værdibidragende mennesker, ved blot at kapre statsinstitutionerne, uddannelser og medier. Men de brugte også de konservatives egen arbejdskraft, som våben mod dem selv – så de vandt kulturkampen. Desto hårdere de konservative på det private marked arbejdede, desto flere penge ihukom staten til at sponsorere den venstreorienterede propagandamaskine, hvad ledte til ensporet finansiering af venstreorienteret moraldiskurs overalt.
Venstrefløjen har simpelthen formået at monetize højrefløjens arbejde for egen vindings formål. Et moderne slaveri. For stor stat motiverer parasitisme af dens midler, der kapres af aktivister, feminister, faux-kunstnere og klimareligiøse, så de kan udbrede deres ideologi for andres regning, uden ved fair konkurrence at bidrage til kassen, der består primært af moms og veldrevede virksomheders overskud, der finansierer alle organer i samfundet samt de offentliges lønninger.
Skær staten enormt eller tab til kasinoet
Hvis højrefløjen skal gøre sig nogen forhåbninger om et Danmark, hvor den ikke er slave af et spil, der er fikset imod den, må den langt mere konsekvent tage bukserne på, skærer staten indtil benet og fyre DR og NGO-puljerne, som Trump gjorde, for reelt at begrænse de midler, der uddeles til statspropaganda, radikaliserende uddannelser og medier.
Simpelt, bør man kræve fuld ideologisk evaluering af alle uddannelsesinstitutioner, NGO’er og statsfinansierede medier, så vi ikke tillader dette at fortsætte. For det er simpelthen selvpineri, at højrefløjen sponsorerer sin egen undertrykkelse.
Og generelt vanvittigt, at vi har kommuner og mediestøtte, der kan vælge og vrage, hvem de uddeler folkets midler til, uden at skulle forklare sig: ”Medienævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed”. For som vi har lært, er det ligemeget om man bidrager på det frie marked, hvis modstanderen med statsmagtens voldsmonopol kan stjæle dine midler til sine propagandaformål, der omgår den frie konkurrence for hvilke idéer, der vinder frem.
Ikke mindst det faktum, at Kontrast ingen midler fik, på trods af, at de søgte blotte 4,5 millioner, mens den danske Gud og woke propagandamsaskine, DR, fik 3,7 millarder – altså 822 gange så mange penge, som Kontrast ikke fik. Det er simpelthen selvudslettende idioti, at højrefløjen og alle fornuftige mennesker tillader dette absurde parasitiske tyranni.
Lad sandheden vinde under frimarkedsprincipper, hvor ingen har statsfinansieret monopol på informationsdistribution, uddannelsesindoktrinering og ideologisk udbredelse gennem statens voldsmonopolitiske inddragelse af andres midler.