af Emil Salzer, digter

Skyggernes magt forvandler ord
til tavshed under gule stjerner.
Den lydige vind vender sig
og følger suset
fra en spøgelsesbilist på Autobahn.

Igen flyder krystaller af skam
gennem voldtagne gader.
Neonøjne på Reeperbahn
ser en semit
og lader lyskniven række vidt.

Facaden males med blå blink.
Sirenerne ser en hvid –
ikke som et menneske
men som fortid.

Hvor længe vil du smile til halvmånen
mens din glinsende godhed
banker dine børn
på åben asfalt?

Fornem fornægtelse
fandt sin vej i mørket
hvor en skamhumanist
kylede nøglen til dit værd
ud i Atlanten –
og så forsvandt den
i dybets begær.

Bølger af glemsel
hugger ind over Omaha Beach
og blødgør det synkende sand.

Nattesolen bager bureaukratiske
drømme med jernstråler
fra Eiffel til Bruxelles;
maskinen snakker i søvne
maskineriet snakker sig selv ihjel!

Siden Stockholm
fik Stockholm-syndrom
har sandhed ligget lunt
under dynen af censur.
16-årig dreng
stiger af toget på Hötorget
og skyggerne omringer ham på perronen.
Kulturberigende skygger
bliver til knoer og skosåler
og der er ingen vej væk.
I nat er han væk.

I nat gløder Red Light
over Colosseums dansegulv
og TikTok sender sjælen til Kina
og Insta sender pengene over Atlanten
for når man er fremmed i eget hjem
kender ingen Sagrada Familia.

Nu er din Mona Lisa
graffiti på Triumfbuen.
Hurtige hænder
render af med formuen.
Hendes øjne ses svagt
i hullet af nattens niqab
mens fortovet hørmer
af dressing og kebab.

Turister klatrer i egerne
på London Eye
med udsigten over
deny, deny…

Men små skrin af daggry
nærmer sig horisonten;
for intet mareridt
varer evigt.

Himmelen sort faser til mørkeblå
og Guds morgenrøde
vil føde
en ny Ode an die Freude
som en drøm i barnets øje.

Hymnen vil skrives i kærlighed
der lærte os at slås
gennem nattens mulm og møje.

Vi fester de sidste timer
fra Akropolis til Trondheim
gennem stræder og alper
til Karl Martells flammer galper:
Vi knækker bureaukraternes kæde;
møder i morgen med tro, ild
og glæde.