af Morten Messerschmidt, Formand for Dansk Folkeparti
Der har i Danmark altid været en tro på fremtiden. Fra bønderne, der brød jorden, til højskolebevægelsen, der vækkede folket – vi har båret en forestilling om, at morgendagen kunne blive bedre end gårsdagen. Ikke fordi udviklingen kommer af sig selv, men fordi vi – som folk – vælger det gode, det rette og det ansvarlige. I dag er den tro ved at forsvinde. Unge møder et samfund, hvor rodløshed og utryghed vokser. Hvor boligmarkedet er lukket land, hvor arbejde beskattes hårdt, og hvor en kulturel træthed breder sig. Hvor det at stifte familie er blevet en økonomisk byrde, og det at stå ved sit fædreland nærmest anses for mistænkeligt. Men det behøver ikke være sådan. Fremtiden ikke er tabt – men kræver et nyt valg. Et valg, hvor vi tør vende tilbage til det, der virker: tryghed, ansvar, fællesskab og kærlighed til Danmark.
At være ung i Danmark – med ryggen dækket og blikket rettet frem
Det kræver mod at være ung. Mod til at drømme, mod til at forpligte sig og mod til at træde ind i voksenlivet med åbne øjne. Men i dag overlades de unge for ofte til sig selv – i en verden, hvor staten forfølger kontrol frem for opmuntring, og hvor kulturen tilbyder forbrug, men ikke mening. Her skiller Dansk Folkepartis plan for fremtiden sig ud. Den viser tillid til de unge – ikke som ofre, men som bærere af Danmarks fremtid. Et af de stærkeste signaler er forslaget om skattefrihed for unge under uddannelse, herunder elever og lærlinge. Det er et opgør med tanken om, at man først er noget værd, når man har gennemført en lang akademisk uddannelse. I stedet anerkender vi den unge, der tager fat – uanset om det er på byggepladsen, i social- og sundhedssektoren eller i en butik. Respekt for arbejde er respekt for mennesket. Lige så vigtigt er forslaget om skattefradrag for børnefamilier. For der findes intet smukkere – eller mere borgerligt – end det unge par, der vælger at skabe nyt liv. At stifte familie er ikke en privat fritidsbeskæftigelse. Det er en grundpille i nationens beståen. Når vi letter byrden for de unge forældre, styrker vi ikke kun dem – vi styrker Danmark.
Det nationale fællesskab – en arv, der må løftes videre
Når man som ung spørger: Hvad skal jeg tro på? – så bør svaret ikke findes i tomme slogans eller skiftende ideologier. Det bør findes i den arv, vi står i. Danmark er ikke en konstruktion. Danmark er et folk. Et sprog. En tro. En historie. Og det er denne arv, unge i dag har krav på at kende – og ret til at være stolte af. Derfor foreslår Dansk Folkeparti at styrke undervisningen i dansk historie, kristendom og fædrelandskundskab. Ikke for at skrue tiden tilbage, men for at give de unge noget at stå oprejst i. For uden rødder visner mennesket – og uden historie opløses folket. Vi ser det i dag i gymnasier og universiteter, hvor identitetspolitik og kulturelt selvhad fortrænger alt det, vi burde bygge på. Det er en katastrofe, hvis unge danskere lærer at skamme sig over Danmark. For ingen vil kæmpe for et land, de har lært at foragte. Vi skal værne om vores land og historie. Kun ved at vedkende sig den fulde arv kan man forholde sig kritisk til de passager, der fortjener det – og ikke som i dag, hvor selvhad ødelægger enhver nuance.
Tryghed og ejerskab – grundlaget for frihed
Man kan ikke tage ansvar for livet, hvis man ikke har noget at stå på. Derfor har DF’s plan også blik for de helt konkrete rammer, der former et ungt liv: bolig, arbejde, tryghed. Unge skal kunne flytte hjemmefra uden at skulle vælge mellem gæld og isolation. Samtidig vil partiet give lavere skat til alle i arbejde – et simpelt, men afgørende princip: det skal kunne betale sig at gøre en indsats. Når man tager et job og bidrager til fællesskabet, skal man mærke det – ikke bare moralsk, men også økonomisk. Endelig lægger planen vægt på lov og orden – og især en konsekvent indsats mod de parallelsamfund, der er groet frem med politikernes velsignelse. Uden tryghed i det offentlige rum, uden respekt for dansk lov og danske værdier, forvitrer det fællesskab, unge skal vokse ind i.
En fremtid, man kan tro på
Vi skylder de unge at give dem et Danmark, som er værd at vokse op i. Et Danmark, hvor det giver mening at tage ansvar – og hvor samfundet støtter, ikke straffer, den unge, der ønsker at bygge noget op. Et Danmark, hvor man ikke skal skamme sig over sit sprog, sin kultur og sin tro – men kan bære det med stolthed og selvfølgelighed. Et Danmark, hvor frihed ikke betyder opløsning, men forpligtelse – og hvor fællesskabet bygger på noget dybere end hurtige likes og midlertidige trends. For mig handler det at være medlem af Dansk Folkeparti ikke bare politik – det er en vision. En vision om et Danmark, hvor den nye generation ikke skal starte forfra, men kan bygge videre. Det kræver mod. Det kræver valg. Og det kræver en ny borgerlig regering, der tør stå fast på de evige værdier. Men gør vi det – så vil fremtiden ikke bare være mulig. Den vil være værd at tro på.