Af Erik Danskov Frederiksen, VU’s Arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører , Erik Larsen, medlem af VU’s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og Liv Atiser, medlem af VU’s Kultur-, Ideologi og ligestillingsudvalg

Det lød både moderne og retfærdigt, da staten tilbage i 2022 besluttede, hvor mange ugers barsel mor og far hver især skulle tage. Men i virkeligheden er øremærket barsel et tilbageskridt for ligestillingen og et slag mod de danske familiers frihed.

Når staten går ind og overtrumfer familiernes selvbestemmelse omkring fordelingen af barsel i ligestillingens navn, lyder det garanteret virkelig sympatisk. Det, man dog glemmer, er, at det her handler om en familie, der skal kunne fungere sammen, og familier er forskellige, hvilket man bør respektere.

Lad os tage et eksempel med et typisk dansk par, Laura og Anders. Laura er 28 år, og Anders er 31. De bor i et rækkehus i Slagelse. Da Laura for et år siden fødte deres søn, Markus, glædede hun sig til at bruge de første mange måneder sammen med ham. Hun og Anders havde talt om, at han skulle tage en kortere barsel, fordi han lige havde startet egen virksomhed, og for at det projekt ikke skulle gå i stykker, var der behov for, at han fokuserede på det.

Planerne blev ændret som følge af de nye barselsregler. Ugerne var nu låst fast, og fordi Anders ikke kunne tage sine øremærkede uger på det aftalte tidspunkt, gik de tabt. Resultatet? Familien mistede næsten tre måneders samvær med deres nyfødte søn, fordi reglerne tog beslutningen ud af deres hænder.

Før ændringen var det sådan, at Laura havde to ugers barsel lige efter fødslen, hvorefter Anders også havde to uger. Derefter havde familien 32 uger, som de frit kunne fordele, alt efter hvad der passede dem bedst. Men så vedtog EU et forbandet direktiv med det formål at skabe en mere ligelig fordeling af barsel mellem kønnene. Et direktiv er egentlig kun en målsætning – ikke en lov – men Danmark valgte alligevel at tage skridtet og ændre lovgivningen. Det har betydet, at der nu er øremærket ni ekstra uger til både mor og far, og dermed kun 26 uger tilbage, som familien selv kan fordele. Det er ikke ægte ligestilling.

Ægte ligestilling handler ikke om tvang, men om tillid til familiernes egne beslutninger. Vi kunne også i stedet sige, at Anders og Laura nu har besluttet, at det ville være i deres egen interesse at give mere barsel til Anders, fordi Laura har et arbejde, hvor hun rejser meget. I så fald skal de selvfølgelig kunne overføre mere af den øremærkede barsel til Anders.

Ofte hører vi argumentet, at øremærket barsel er den rette løsning til at udligne lønforskellen i Danmark – en lønforskel der primært er en konsekvens af, at kvinder ofte tager mere barsel end mænd. Dog mener vi ikke, at det giver staten ret til at tage Anders og Lauras mulighed for selv at kunne fordele deres barsel. For der er ikke en pris på frihed, og dermed heller ikke en pris på familiers selvbestemmelse.

Venstres Ungdom mener netop, at øremærket barsel ikke blot er en ringe løsning på lønforskellen mellem kønnene, men også en trussel mod den danske kernefamilie, der for tiden oplever at blive angrebet fra flere sider. Det er derfor fuldstændig afgørende, at familiernes frihed ikke bliver krænket med øremærket barsel.