af Morten Messerschmidt, Formand for Dansk Folkeparti
Jeg glemmer det aldrig. For vi var vidne til noget uhørt, noget historisk og – ja, lad mig sige det, som det er – noget dybt skamfuldt, da regeringen med Mette Frederiksen i spidsen valgte at afskaffe Store Bededag.
Det skete uden om folkekirken. Uden om arbejdsmarkedets parter. Og med et argument om økonomi, som siden er blevet grundigt tilbagevist. Der er nemlig ingen dokumenterbare økonomiske gevinster ved at fjerne Store Bededag. Ingen!
Det, vi står tilbage med, er et splittet Danmark, en folkekirke, der blev overhørt og ydmyget, og en befolkning, der med rette føler, at deres traditioner og højtider kan blive kørt over af en regering, der ikke har nogen respekt for det Danmark, vi kender og elsker.
Mette Frederiksen taler nu om “åndelig oprustning” og behovet for sammenhold. Men åndelig oprustning kræver netop at vi holder fast i vores kulturer og traditioner. Det er tid til eftertanke, tid til stilhed, tid til tro. Ikke flere arbejdsdage og færre helligdage. At fjerne en kirkelig helligdag under dække af økonomisk nødvendighed og samtidig tale om værdier, er ikke bare selvmodsigende – det er hykleri i sin reneste form.
At hun endda gør det uden om fagbevægelsen, som traditionelt har været socialdemokratiets nærmeste allierede, er ikke bare usædvanligt – det er kynisk. Det viser med al ønskelig tydelighed, at Mette Frederiksen ikke længere lytter til dem, hun burde repræsentere. Hun er blevet magtfuldkommen og ligeglad med dem, der bygger samfundet op hver eneste dag.
Store Bededag var ikke bare en fridag. Det var en del af vores kulturarv. En stille dag, hvor klokkerne ringede, og konfirmanderne sagde ja til deres dåb. En dag med varme hveder og samvær. En dag, hvor Danmark var Danmark.
Derfor er det også en topprioritet for Dansk Folkeparti, at Store Bededag genindføres, så snart vi har et nyt flertal på Christiansborg. Vi vil kæmpe for det i hver eneste forhandling, i hvert eneste finanslovsforslag og i hver eneste samtale, hvor vi har indflydelse.
Vi skylder danskerne at lytte. Vi skylder folkekirken at respektere dens rolle. Og vi skylder vores fælles historie og kultur, at vi værner om den – ikke afskaffer den i magtens arrogance.
Store Bededag skal tilbage. For det handler ikke kun om en dag. Det handler om hvem vi er.