Stefan Sløk-Madsen er ph.d. i økonomi og ekstern lektor ved Copenhagen Business School

Kaffen i din hånd er profit. Bussen, du kom med i morges, kører på profit. Telefonen, du scroller videre på om lidt, findes, fordi nogen håbede at tjene penge på dig. Velkommen på universitetet; her skal du tænke mere over hvad det du lærer gør ved dig, end hvad du kan bruge det til.

Som økonom ved jeg, at profit har et blakket ry i akademiske kredse. I løbet af de næste fem år vil du møde ordet mange gange, og det vil sjældent være i godt selskab. Profit optræder som motiv i forklaringer på grådighed, ulighed og klimakrise – men sjældent som lovlig profit først og fremmest er: nemlig et signal om, at nogen har gjort noget rigtigt for andre. Det er ærgerligt. Ikke kun for erhvervslivet, men for os alle.

Profit opstår, når man laver noget, andre mennesker vil have mere, end de vil have noget andet – herunder deres egne penge og deres egen tid. Ingen tvang dig til at købe kaffen. Du valgte den, fordi den var mere værd for dig end de kroner, du gav for den. Baristaen fik dine penge, du fik din kaffe, og I sagde begge tak. Det er frivillig handel. Begge parter går derfra rigere, end de kom.

Men profit kræver mere end et salg. Den kræver, at man er ansvarlig med sine ressourcer. Bruger man for 100 kroner råvarer, arbejdstid og maskiner på at lave noget, folk kun vil give 80 for, taber man penge – og man har, helt bogstaveligt, gjort verden fattigere.

Overskud betyder omvendt, at man har skabt mere værdi, end man har brugt. Og profit kræver mod. Enhver virksomhed er et eksperiment, der kan mislykkes, og de fleste gør. Den, der starter noget, satser sin opsparing, sin tid og sit gode navn på en påstand om, at verden mangler noget. Man kunne jo lade være at prøve. Det er der mange, der gør.

Der følger mere godt med. Fordi profit skabes i virksomheder, kan mennesker specialisere sig. Ingen af os kan bygge en vindmølle, udvikle et lægemiddel og drive et mejeri for os selv – men vi kan hver især blive rigtig gode til en del af processen og bytte os til resten.

Folk i profitable virksomheder ved enormt meget om netop det, de laver – de står tættere på den konkrete viden, der skal til for at gøre verden bedre, end de fleste af os andre gør. Og profitten selv giver valgfrihed: Man kan investere i innovation og nye idéer, eller man kan lægge noget på kistebunden, så man ikke behøver at fyre sine ansatte eller svigte sine kunder, når de hårde tider kommer. De kommer altid. Den virksomhed, der aldrig har tjent penge, har ingen af de valg. Den kan kun håbe.

Kort sagt: Lovlig profit får os til at bruge vores talenter effektivt i andre menneskers tjeneste og til at træffe forsvarlige beslutninger med knappe ressourcer. Er de betingelser på plads, er profit ikke bare acceptabel. Den er moralsk. Den er prosocial.

Bemærk ordene “er betingelserne på plads”. For al profit er ikke lige, og her skylder jeg dig en vigtig skelnen.

Det er naturligvis ikke i orden at snyde, lyve eller skade andre for at tjene penge. Det er ikke handel – det er overgreb med kvittering.

Men man skal heller ikke være profitagnostiker og tro, at penge tjent på aktiver foræret af staten, på beskyttede monopoler eller ved tvang er lige så fine som penge tjent ved frivillig handel og vandel.

Det er de ikke.

Det er crony capitalism – vennekapitalisme – og den fortjener præcis den kritik, dit pensum formentlig retter mod markedet som helhed.

Testen er heldigvis enkel: Kunne kunden sige nej tak? Kunne konkurrenten få lov at prøve at gøre det bedre? Kan du svare ja til begge, er profitten ærligt tjent.

Og her når vi til den store samfundsdebat, for den vedrører dig, uanset hvad du læser.

Uden profit er der ingen innovation – ingen har råd til at eksperimentere, og færre har grund til at gide.

Det er samtidig i de profitorienterede virksomheder, at nettoskatteyderne primært arbejder.

Velfærdsstaten, som du formentlig holder af, og som i parentes bemærket betaler dit studie, er altså ikke et alternativ til profit. Den er finansieret af den.

Skattekronerne opstår nemlig ikke i Finansministeriet. De opstår der, hvor nogen frivilligt har betalt for noget, der var mere værd for dem end prisen.

Vi har alle en rolle at spille i samfundet – forskeren, sygeplejersken, embedsmanden og iværksætteren – og det klæder os at forstå og respektere den rolle, der spilles af virksomheder i fri konkurrence.

Uden dem var der ganske enkelt ikke råd til ret meget andet.

Lad mig slutte med en provokation, nu hvor du alligevel er ny på stedet.

Det er ikke primært fra universiteter eller videnskab, at gode idéer opstår eller spredes.

Universiteter handler om at forstå verden gennem kasser, kategorier og regler. Det er fint – til forståelse. Men velstand kommer af teknologi, og teknologi handler om at løse problemer for rigtige mennesker.

Det er ikke det samme, og forskellen er større, end den ser ud fra et auditorium.

Tæl engang efter, hvor mange af de ting, du bruger i dag, der er opfundet på et universitet – og hvor mange der er udviklet, forbedret og gjort billige af virksomheder i konkurrence.

Markedet leverer nemlig noget, intet seminar kan: et incitament til at gide, det andre mangler.

Så vær endelig kritisk over for profit de næste fem år. Kritik er sundt, og der er nok at tage fat på – ikke mindst der, hvor stat og virksomheder bliver for gode venner.

Men vær kritisk på et oplyst grundlag. Og husk, næste gang du køber en kaffe på vej til forelæsningen om markedets fejl: Et andet menneske stod op klokken fem for at brygge den til dig. Frivilligt. Med overskud. Det er ikke det værste, man kan bruge sit liv på.